Flatline og Malaga

Når man på film ser hvordan folk på feks sygehus dør, så hører man hjertemonitoren gå “flatline”.

Beeeeeeeeeeeeeeeeeeep…. Frygtelig lyd!

Har det som om min hjerne er gået flatline. Jeg er træt helt ind i min sjæl. Hverdagens konflikter gider jeg end ikke hidse mig op over! Har faktisk taget mig selv i at klukke lidt af grin over hvor smålige nogle “problemer” er!

Har helt seriøst taget mig selv i at tænke på at pakke mig selv, min hund og min førtidspension og så skride ned til pensionist-mekkaet i Malaga. Gå lange  ture på stranden med min hund, leje en lillebitte lejlighed, gå på markeder og drikke kolde drinks – kun med paraply i. Hellere det, end at få rabat med mimrekortet, i Fårup Sommerland

Ingen sure og forkælede unger, der er næsvise og selvoptagede, alene fordi jeg har lært dem det. (My bad). Ingen krav end dem jeg selv stiller. Mine elskede nevøer, som jeg har tænkt mig at hente på ferie hver gang jeg kan slippe afsted med det. Mine søstre, de skal også komme på ferie. Vi skal drikke sangria, købe mad på markeder…som de skal tilberede. Det er de meget bedre til end mig. Min kære mand tvivler jeg på vil med! Han skal sætte ledninger op hjemme i DK. Han kan også komme på ferie – hvis han opfører sig ordenligt. Mine fantastiske veninder – de får deres eget værelse til fri rådighed.

Malaga!

Hold kæft hvor er jeg bare træt. Pisse hamrende træt. Træt af ligegyldige hverdags-PIS! Træt at medicin. Træt at behandling. Træt af psykiatere der går mere op i tal, end det menneske der sidder foran dem. Træt af kværulerende idioter. – også selvom jeg er en af dem.

At trække stikket på den måde er angstprovokerende, befriende og det trækker i mig. Spørgsmålet er bare om jeg tør? 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.