Det gør mig glad

Her har jeg hjemme

Jeg er så heldig at bo få 100 meter fra Mariagerfjord. Det tager mig 5 min. at gå ned til fjorden, og gøre det så tit jeg kan slippe afsted med det. Jeg har prøvet at bo i lejlighed, hus og rækkehus, og har aldrig følt mig 100% hjemme. Har flyttet hvileløst rundt, indtil vi fandt vores hus, der tilfældigt dumpede ned i skødet på os. Vi ELSKER vores hjem. Et gråt træhus med hvide vinduer, masser af plads til krukker med lækkerier, tæt på fjord og tæt på dagligdags-gøremål.

For første gang føler jeg mig hjemme. Flere år før vi flyttede ind har vi gået og kørt forbi huset, og jeg har sukket over det. -iiiih hvor var det fint og fedt.. Tilfældighederne spillede en stor rolle og inden vi fik set os om gik vi og malede i vores drømmehus. Jeg ELSKER vores hus. Alt er nyt og lækkert, og jeg kan indrette som jeg altid har ville. Det har bare ikke altid kunne lade sig gøre i det gamle lort vi boede i tidligere. Vi nyder begge at nusse om vores hjem. Sætte nyt hegn op, plante blomster og grøntsager, vedligeholde med maling, og indrette i vores stil.

img_0089

img_0090

Jeg kan gå ned til fjorden med hunden, låne en båd af en god bekendt og sejle lidt på fjorden, eller tage ned og bade i “Salten” eller slå smut med sten. Eller bare kigge på den smukke fjord. Jeg kan gå ned i skoven, kigge på hestene der går i den gamle kridtgrav, være heldig at finde fredede orkideer eller bare sidde og kigge på fjorden. Det giver mig SÅ meget ro at bo hvor jeg gør. Jeg tvivler på at vi nogensinde flytter herfra.

img_0087

img_0088

 For at se mere om vores fantastiske by/område så kig på disse hjemmesider:

www.daniaby.dk   www.mariagerfjord.dk

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det gør mig glad