Mor & Far

Hold nu kæft hvor jeg savner mine forældre. Det er nu lidt mere end 1 år siden de begge gik bort, med blot 66 dages mellemrum. Jeg troede ikke at jeg nogensinde skulle blive hel igen. Jeg troede at mit hjerte til evig tid ville være knust, og umuligt at hele. Jeg savner det med hver en fiber, og alt for tit er jeg lige ved at ringe til dem, eller minder mig sig om hvad mor eller far ville have gjort i en given situation.

Jeg havde de sejeste forældre. Hold kæft hvor var de seje.

Mor var kok, og hun var den vildeste BadAss i et køkken. Hun kunne trylle i et køkken og hun ELSKEDE det. Da hun fik cancer, og da behandlingen blev mere og mere aggressiv, kunne hun ikke mere stå i køkkenet med Dean Martin for fulde gardiner, og fløjte vanvittigt falsk. Vi skaffede stole og lign så hun kunne lidt mere rundt i køkkenet, men desværre kom hun mindre og mindre i køkkenet. Men hun var stadig BadAss. Trods kemo, strålebehandlinger, skøre knogler der brækkede på stribe, tror jeg faktisk ikke at jeg har hørt hende beklage sig en eneste gang. Hun faldt engang, og brækkede benet da hun var ude og gå med hunden sent om aftenen. Vi var næsten naboer, og det skrig hun skreg ind i min telefon glemmer jeg aldrig. Løb som aldrig før eller siden derned, og hun har kraftedme kravlet hjem for at få fat i telefonen og ringe til mig. Da jeg kommer derned, kan jeg tydeligt se at ankel er brækket – foden vender helt forkert, og jeg vil ringe 112. “Nej nej, den er bare forstuvet”…. Benhård jernlady. Da vi får hende på sygehuset opdager de at anklen nærmest er brækket midt over. Forstuvet??? Hun var satme sej hende mutti. Hun var det mest hjertelig der nogensinde har betrådt guds jord. Hun var ALTID venlig – også for dem hun ikke brød sig om, eller ikke havde behandlet hende ordenligt. “Kvæl dem i venlighed” var hendes motto. Hun var elsket og vellidt uanset hvor hun kom frem. Cancer er kraftedme noget lort. Vores ualmindeligt smukke mor mistede sin værdighed. Så da hun fik fred, var det på tide. Vores sorg var blandet af forladthed, bekymring for far og en fred, i at nu havde hun fået fred. Hun var badass til det sidste. Min smukkeste mor <3

 

Er hun ikke bare noget af det smukkeste?!

Lillefar. Han har arbejdet som ingeniør hele sit liv. Startede sin unge år som smed, og fortalte stolt at han kunne sko en hest i galop. Rejste siden jorden rundt 40 gange som maskinmester, og endte som ingeniør for Mærsk på platforme. Han var et af de klogeste mennesker jeg kender. Gavmild og hård. Vi 3 piger kunne altid komme til ham med hvad end vi tumlede med. Havde vi pisset ved siden af natpotten, blev der røget MANGE smøger, skulet, mumlet, skældt ud. Så tyggede han lige på det, og så gjorde han alt hvad han kunne for at hjælpe os, uanset hvad vi stod med. Arme den sjæl der ikke behandlede hans piger ordenligt. Han var 2 meter høj og havde hænder som en sneplov – der er flere af vores stupide ekskærester der har fået en flad. Han var vis, han var følsom, han var klog, han var stolt, han var en knokler, og han var snotforkælet af mor, og af os tre tøser. Lillefar mistede gnisten i øjnene da mor døde. Han hjerte var knust. Han hjerte kunne ikke mere, og da han ligger i de sidste timer på sygehuset, med alle sine piger omkring sig, kom der en læge ind og sagde; Hold op hvor er jeres far stærk. Der kom ret symbolsk det vildeste stjerneskud hen over himmelen. Vi søskende er enige om at det var mor der hentede far. Selvfølgelig skulle de da være sammen.

Der gik 66 dage imellem deres død. Hvordan overlever man den form for sorg? Det ved jeg ikke, men vi er ved at komme til os selv igen – nu lidt mere end 1 år efter. Vi hviler i at de er sammen. Savnet er uhyggeligt, og man bliver aldrig helt sig selv igen. Forældre lever ikke for evigt, en at miste på den måde, ødelægger noget i én.

Jeg er ved at hele nu. Komme lidt til mig selv. Er stolt over mine forældre – de var alt det jeg gerne ville være.

Natti nat og ingen pjat – JEJ <3

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.