Omvæltninger og egoisme

Der sker ikke så lidt lige i øjeblikket, og det ville normalt stresse mig så meget at jeg ville gå ned med flaget, eller blive så stresset at mit hoved ville eksplodere periodisk. Men jeg lovede mig selv for flere uger siden at jeg ville lære at gå fra kampe, jeg alligevel ikke kunne vinde, eller overhovedet kæmpe med.

Jeg savner min datter helt forfærdeligt, men hun halvvejs bor i Spanien denne sommer, og kontakten er lille. Dét kunne jeg selvfølgelig brokke mig over, men jeg får ikke en dyt ud af det, så venter bare på at hun kommer hjem. Hjem, er min søn så kommet. Det var så IKKE en del af planen, og på ingen måde min geniale ide. Det er heldigvis kun for en kort periode, og folk udefra har styr på ham og hans. Alt dette ville normalt få mig hevet fuldstændig ud af min comfort zone.

Not this time… Jeg er SÅ stolt af at, jeg lærer at det ikke er noget jeg skal lade mig styre af. Jeg savner, men vil ikke lade mig styre af det, og sender i stedet tusinde tanker. Jeg lukker døren ind til min søn, lader ham komme sig, og lader andre overtage. Jeg slapper af, tager ting i MIT tempo, maler på malerier, ligger i ske med min hund, hygger med mine søskende og nyder den smule sommer der nu engang er i vente.

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.