Jeg er øm i hele kroppen efter 400 ture i de vilde forlystelser i Djurs Sommerland idag. Jeg keder m
Se næste indlæg >
Undskyld mor
Christina Winther
Her sidder jeg så. Alt for tæt på de 45, og ville give mit liv for at kunne sidde med min mor og sige undskyld!
Ville ønske jeg kunne skrue tiden mange år tilbage.
Jeg har med min adfærd budt min mor – og resten af familien, ikke så lidt. Jeg vidste ikke dengang at jeg er Bipolar. Det jeg har gjort og sagt kan ikke gøres om. Jeg kan ikke ændre på det. Men nu hvor min mor er væk, og jeg selv oplever stædige børn, ville jeg ønske jeg kunne undskylde til min mor.
Jeg har på egen krop set og mærket, hvad konsekvensen er for grim adfærd. Har brugt halvdelen af mit liv på at nærmest “retfærdiggøre” min adfærd, og først alt alt for sent, indså jeg hvilken gigantisk kløft jeg havde skabt, ikke bare til min mor, men også resten af familien.
Jeg er blevet set på som utroværdig, splid-skaber og illoyal. – og det kan jeg idag godt forstå. Det har taget mig flere år, at gøre den kløft mindre. Min mor stod med panden højt når jeg blæste der ud af. Tilgav og elskede mig ubetinget. Gik i seng og græd salte tårer over mig. Jeg var altid med i hendes aftenbøn og altid blev andre bedt om at “bære over” med mig.
Jeg har ikke de evner min mor havde. Jeg elsker også ubetinget som hende, græder mig i søvne og husker andre i min aftenbøn, men jeg vender ikke den anden kind til som hende.
Jeg ville ønske at jeg kunne sige, som min mor faktisk sagde til mig engang; “Du er nødt til at søge hjælp, for noget er galt”. Det var ikke et angreb eller et påfund…det var vitterligt fordi hun ville at jeg skulle få hjælp. Det råd ville jeg gerne kunne give videre, selvom det næsten er med livet som indsats.
Ville ønske at jeg dengang, for mere end 20 år siden, havde lyttet til min mor. Hvor ville mit liv bare ha’ set anderledes ud. Kløfter ville ikke være så dybe, og arbejdet i at erkende og “rydde op efter mig selv” ville ikke være så hårdt.
Jeg ville ikke lytte, og jeg kan ikke forvente at andre vil lytte, og tage imod mit råd! Ikke engang min mor ville jeg lytte til. Undskyld at jeg ikke lyttede mor, undskyld at jeg ikke evner at give dit råd videre og undskyld at jeg ikke bare vender den anden kind til.
.