“Hvor Herre Bevares”

Hold nu op hvor var det en lang dag igår!!! Har sagt tusinde gange at jeg vil gå til jordens indre og tilbage for dem jeg elsker – og tog turen igår. Der var brug for mig, og jeg kom da der blev kaldt på mig.

Vi brugte mange mange timer på at redde følelsesmæssige tråde ud. Jeg var der som god ven og “mægler”! Der var brug for mig og det var en god følelse, men det var også hårdt. Jeg skulle virkelig være “på”, være skarp, skrap og bevare et overblik. Hold kæft jeg var træt da jeg kørte derfra. Men det var dejligt at der var brug for MIG! Råt for usødet. Der var brug for den Christina der ikke pakkede tingende ind, for den Christina der var sig selv og ikke ikke brugte kræfter på ikke at støde nogen, så de sad og tænkte; “hvor herre bevares”.

Tog bagefter hjem til min søster og drak Bloody Mary. Shit det var tiltrængt!!

img_6593

Lige det der; “hvor herre bevares” har godt nok naget mig. Meget mere end det burde!! Syntes simpelthen det var SÅ grænseoverskridende at én der efter sigende skulle kende mig fra inderst til yderst, kan komme med sådan en kommentar. Antage at jeg vil skræmme andre mennesker væk med min adfærd, så der på forhånd var en nervøsitet og flovhed over min person.

Der ligger helt sikkert mere bag, og har talt med flere om det. Familie og venner. De forstår det heller ikke og siger at det ikke er mig den er gal med… men… Jeg kan simpelthen ikke dreje mit hovede om det. ALLE der kender mig ved, at på trods af at jeg kan lukke lort ud og være bramfri – så kan jeg i den grad godt finde ud af at begå mig. Jeg har sgu da aldrig påpeget de pinligheder der er kommet fra anden side – fordi jeg ikke har det i mig at sige; “Hvor herre bevares”.

Har virkeligt forsøgt at kigge ind i mig selv, kigge på situationen, kigge på historikken, og jeg kan simpelthen ikke se hvor jeg NOGENSINDE har bragt modpart i forlegenhed. Hold nu kæft hvor er det langt ude…..

Hvor herre bevares!!!

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg