Jeg bliver 45 år gammel til sommer. Jeg er ved at være en gammel høne, hvis æg ikke længere er friske. De er sgu ikke engang på køl længere. Det støver lidt når jeg hoster, og jeg bliver lidt blålig når jeg har for meget fart på.

Jeg er godt opdraget. Rap i replikken og lidt af en rejekælling, men godt opdraget. Jeg har pli, kan sidde, stå, tale pænt. Imponerende nok. Jeg kan godt begå mig. Syntes selv at jeg er verdens sjoveste – selvfølgelig! Give hånd, holde øjenkontakt, spise pænt hvor jeg end måtte være. Faktisk uanset hvilken folkemængde jeg er i. Selvfølgelig er der visse typer jeg helst holder mig fra. HADER snobberi…men hvem gør ikke det?! Vi har vel alle et eller andet vi gerne småpraler med, men derfra og til snobberi er der langt.

Jeg mener…og har også udtalt at, når alt kommer til alt; Så sidder vi alle ned og skider!!! Selv hendes Majestæt & Co. Kim Kardashian og Donald Trump. Bumsen nede på hjørnet, din nabo og sågar ham den lækre fra cafeen. Jep!! – alle sidder ned og skider…ihvertfald på et eller andet tidspunkt!

På lige præcis dét punkt, der er vi alle ens. Nogle har et godt og solidt røvhul der lukker alskens lort ud, andre er lidt sarte i det og lukker i…og så skal jeg ellers lige love for at der kan gå ged i den! – og det er noget lort! (Wink wink)! Hvor om alting er, så sidder jeg OGSÅ ned og skider, men jeg har i en alder af næsten 45, ikke brug for at blive opdraget på.

JO…jo jo, jeg er en mundfuld! Når andre siger “sørme” så siger jeg “sgu” – Når andre siger “fy da” så siger jeg “holy shit”… Men aldrig uden at stikke en såkaldt finger i jorden! (Har faktisk hørt vores Dronning bande)!!! Jeg sonderer terrænet efter bedste evne. Jeg vælter aldrig nogen omkuld bevidst. Forsøger jeg da helst at undgå – uheld sker i kampens hede, men jeg vil altså ikke opdrages på skulle jeg i andres øjne fejle. I am what I am! Er det uventede festlige indslag, der faktisk godt kan være underholdende hvis man bare lod det være, for det, det er: Sjov og spas!

Heller ikke af dem jeg elsker aller mest – det er jeg sgu blevet for gammel til. Der burde også være en tillid til mig og min person – specielt hvis man kender mig bare en smule.

Eller opdager jeg pludselig en uventet “flovhed” over min person? En frygt for hvordan jeg opfører mig? Er tilliden til min opførsel svundet ind, eller ligger problemet overhovedet hos mig? Har den været der længe eller altid? Er den kommet for nyligt? – og hvorfor? – hvad er årsagen?

Dem jeg elsker vil jeg ALTID have min loyalitet hos. ALTID! Men hvis jeg gør andre flove, eller omvendt burde det så ikke være “fikset” for 1 mill. år siden?? Jeg har ikke ændret mig til mere end det bedre! Dét ved jeg med 110% sikkerhed! I mine yngre år, omkring år 300 før Kristi fødsel, var jeg frygtelig. Rendyrket ondskab, der på alle tænkelige måder var utilregnelig og tromlede alt og alle ned – bare for underholdningens skyld! Men den tid er long gone!

Jeg vil vælte bjerge for dem jeg elsker. Det er meget meget få mennesker jeg har det 100% afslappet med. Jeg er afslappet når jeg føler at jeg kender dem, og omvendt – ubetinget. Så er sgu lidt overrasket over at stå med en ny følelse!

For den er virkelig helt ny.

Jeg blev “opdraget” på, fordi man blev flov over mig. Det er i sig selv fair nok. Hvis jeg bringer andre i forlegenhed skal jeg selvfølgelig have det at vide, så det ikke sker igen. Men igen; Jeg er 45…ikke 7 år gammel! Jeg retter gerne mine fejl, men opdrag ikke på mig som var jeg et barn, og slet ikke i andres påhør. Jeg bliver vred, forvirret, såret…og vred igen. Mest fordi jeg ikke forstår at det ikke kan gøres på andre måder! Hav i det mindste den respekt.

Igen, jeg er 45 og jeg sidder også ned og skider! – ligesom du gør!

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.