Søvn!!

Jeg er ikke bipolar

Jeg kommer længere og længere “ind i mig selv’ i forløbet ved CSM! Jeg lærer de VILDESTE ting om mig selv. CSM lærer mig ikke kun om mine traumer, jeg lærer også hvem jeg er, hvorfor jeg er som jeg er, hvorfor jeg har gjort som jeg har.. Hver gang jeg sidder i venteværelset ved jeg at jeg ca 1 time senere vil gå derfra, og bare tænke “Seriøst…????” 

Det er uden nogen form for tvivl, blevet konstateret at jeg har kompleks PTSD! Det i sig selv er latterligt overvældende. Anede ikke engang hvad det helt præcist er – så har brugt ekstremt meget tid på at finde ud af, hvad det egentlig er.. og det er hér det løber mig koldt ned af ryggen!

Kompleks PTSD og Bipolar lidelse type 1 ligner hinanden med 99,9%

Des mere jeg læser om KPTSD des mere lærer jeg – selvfølgelig.

Mine bipolære  “manier” gennem årene har været præget af få kontrol over ting, andre og mig selv. Kunne jeg ikke få det, brugte jeg timer, dage, uger og måneder på at gøre rent og rydde op. Skælde og smælde. Være kropumulig. Være dybt ulykkelig. Når der ikke var mere at rydde op eller gøre rent, eller noget at skælde ud over, hoppe af glæde over – startede jeg bare forfra. Altid “over the top”…

Men med KPTSD er det nøjagtig det samme – manglen på kontrol og traumet udløser “manier” og følelsesudbrud.

Vrede, følelsestab, uro, ekstrem “sorg”, humørsvingninger, tankemylder, dårligt selvværd, selvskade… det lyder som opskriften på Bipolar lidelse 1 ikk’??!

Men det er faktisk spot on opskriften på KPTSD!

Det er svært at forklare på skrift hvad man præcist føler, tænker og hvad der sker rent fysisk når man opdager, at man ikke mere tror på at man fejler det man troede.

Er det derfor jeg gennem de sidste 8 år har afprøvet så meget medicin – og det har ikke virket???? Er det derfor psykiatrien altid har sloges med at definerer mig, min adfærd og havde så svært ved at sætte mig i den rigtige kasse????

Vi snakker om herhjemme om man kan få en “ny udredning”. Mine egen psykiater vil ikke høre tale om det.. Men vi overvejer om det er den retning vi skal gå i. Vi afventer lidt – måske til efter nytår. Stikker en fingere i jorden. Afventer. Mærker efter.

Men jeg bliver mere og mere overbevist om at jeg ikke er Bipolar… men istedet har Kompleks PTSD.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søvn!!