deltids-venskaber

Kønt var det ikke..

Jeg lærer det åbenbart aldrig. Det der med at et enkelt glas vin kan udvikle sig… Jeg er ikke den store festabe, eller “dranker”. Jeg drikker aldrig til hverdag – der kan gå måneder imellem at jeg drikke og bliver jeg fuld sker det også kun meget meget få gange om året. Når det så sker – så gør jeg det så også ordenligt.

Jeg gjorde det ordenligt i fredags.

Det skulle bare liiige være et glas vin hos min søster – På hyggeplan fordi hun havde sin søn hjemme. Bare hygge. Mens jeg sidder hos hende får jeg en besked fra en veninde der bor i Århus, at hun gerne ville komme til Hobro, og om vi ikke skulle skåle i lidt mere vin?! Jo da!! – men jeg tænkte at hun ville blive pænt skuffet over Hobro, hvis hun er vant til Århus. Forsøgte at “advare” hende og sige at man fester måske ikke helt på samme måde som i Århus, og at det nok er lidt mere “bonderøvsk” end på hendes kanter. Som sagt så gjort – og hun kom herop… Jeg havde vin på lager, og hun kom med vodka. Vi grinede, hyggede, drak og pludselig stod min søn hos mig – jamen han skulle da også have en sjus. (Det kunne KUN gå galt).

Vi blev altså ret fulde, og da vi beslutter at nu skal vi ned i byen hiver hun et nissekostume frem. IGEN påpeger jeg at vi altså er i HOBRO – og ikke Århus. Hun er ligeglad for nu skulle vi fandeme feste. For flere år siden hoppede vi begge i nissekostume og festede i Århus – det er ligesom lidt mere “legalt” dernede. Vi endte ved en stor lukket fest, der sluttede brat fordi en tumpe tømte en brandslukker ud i lokalet.

DENGANG…..

f7841ffe-9604-4d92-8d51-b931befbda28

I FREDAGS…..

0b34d6f8-87e9-4e1a-99f5-d54bae67ab74

9b6c8b38-388e-451c-95be-9d0bc0da0d2c

Det er som om at det var lidt pænere dengang!!!! Vi ender simpelthen på et værtshus, banker søm i og fester med andre der kommer fra en julefrokost. Min søn er ikke just ædru – det er ingen af os, og han opfatter sig selv som vores bodyguard – vel egentligt meget betryggende. Det er så indtil vi kommer på Buddy Holly – (SUK) – og han står og danser i bar overkrop, malet ind i selvlysende farver. Min rolle som mor og min selvrespekt skred fuldstændig i svinget på det tidspunkt. Vi var hjemme igen ca. kl. 05:00…

Hele lørdagen og søndag er gået med at ligge meget meget stille. Der var slik, chips og kold cola på lager og så blev alle former for ligegyldig TV set igennem på zombieligende plan.

JEG GØR DET ALDRIG MERE…før næste gang!

ed0196ad-0092-4c20-b98e-80144741bba6 b49699c3-84d0-4c40-bc35-1b380972f55a

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

deltids-venskaber