Sensitiv?

Hvornår er man sensitiv?? FOR sensitiv, eller for LIDT sensitiv og dermed en kold skid?? Jeg bærer mine følelser udenpå tøjet, og jeg tager ALT ind!! – også alt for meget!! Ergo, vi kan hermed konstatere at jeg er OVER-sensitiv!! Ikk`?…

Jeg lader unødvendige ting komme under huden på mig, og det nager mig, æder mig op og fylder alt alt for meget. Det kan være noget, nogen siger eller gør – eller ikke gør. Det kan være fra en person jeg slet ikke burde “gå op i”. Èn lille bitte bemærkning, et ansigtsudtryk, en stikpille, en manglende reaktion – og jeg ligger søvnløs i 4 uger, piller i min ikke-eksisterende skægvækst og ryger 4 pakker smøger om dagen, overvejer at falde i druk, alt imens jeg spekulerer i, hvorfor mon dit og hvorfor mon dat.

MEN!!! Jeg ikke bare spekulerer. Hvis en person har en adfærd der indikerer noget negativt om min person, kan jeg slet ikke være i mig selv. Hvorfor opfører vedkommende sig sådan? Hvad har jeg gjort? Hvad har jeg ikke gjort godt nok? Er der noget jeg kan gøre? Hvad helvede har jeg nu fået sagt uden at tænke mig om? (Sidstnævnte ville der netop ikke være noget nyt i).

Jeg ender med at blive drøn-ulykkelig. Virkelig ulykkelig. – og så begynder de forskellige scenarier. Herre Jemini for et teaterstykke – og så går tæppet op for de forskellige scenarier!

Scenarie 1: Jeg går i pleaser-mode!! Halser rundt efter vedkommende som en legesyg hundehvalp. Se på mig, hør på mig. Vil du ikke nok lege med mig?! Undskyld, undskyld, undskyld for hvad jeg faktisk ikke aner, jeg evt. har gjort eller sagt.

Scenarie 2: Jeg bakker ud med en fart, som tunet polsk Lada på racerbanen i Spa. Går fuldstændig i flyverskjul, og undgår enhver form for kontakt. Jeg kaster en usynlighedskappe over mig i bedste Harry Potter-stil. Sayonara Mother Fuxkers…. ooog ja, møjn do…

Scenarie 3: Rottweileren knækker kæden den står bundet i, og går lige i struben på dig. Jeg nærmest spytter eder og besværgelser ud, og jeg er 365 dage om at falde bare en lille smule ned og få normal puls. Jeg stopper ikke før jeg har fået sagt det JEG ville sige. Minder dem om at de ikke kan hælde pis ud af en gummistøvle, om så manualen står i bunden. Det er i reglen i dette scenarie hvor jeg kommer galt afsted og konsekvenserne er store. (Hvorfor mon)???

De tre scenarier er vidt forskellige, men de er lige modbydelige at gå rundt med. De kommer af at jeg er over-sensitiv… tror jeg selv. Hvis der er nogen derude der ikke kan lide den jeg er, og det jeg står for – buhuu, det rager mig en bønne. Jeg kunne ikke være mere ligeglad, men så snart det er personer der er bare LIDT tæt på i mit/vores liv, så ramler mit korthus.

Jeg ligger mærke til deres toneleje, deres kropssprog, ansigtsudtryk og ordvalget. Hvordan de svarer når de tager telefonen, hvordan de svarer mig på simple spørgsmål, hvordan de reagere når jeg fortæller noget. ALT tager jeg til mig. Det er ikke fordi jeg tager fejl af deres adfærd, for den er jo åbenlys og kan ses fra månen – det er jo ikke fordi jeg ikke kan gennemskue deres adfærd, men det er fordi jeg lader det gå mig på, og lader det fylde alt alt for meget. Det slider ofte på mig..

Jeg mistænker at det til dels skyldes min bipolære lidelse, min ptsd eller en af de andre “forkortelser” der er stemplet på mig, men det er måske også bare den jeg er?!! Måske er jeg bare en latterligt sensitiv person?!!

Jeg evner ikke at sige; Nåh ja, det er sgu dit problem, ikke mit – hvad rager det mig?! Hvis folk ikke kan lide den jeg er, og det jeg står for så er det jo i sidste ende deres problem, men når jeg ikke DIREKTE får det at vide kan jeg ikke tackle det. I need facts!! Dét kan jeg forholde mig til. Den der dansen omkring den varme grød med spydigheder, uhøfligheder og kolde skuldre, står jeg helt af på. Sig det dog for helvede. Sig dog bare; Christina, jeg syntes du er en lorte-pestilens fordi xxx og xxx og lidt xxx, så jeg kan give dig et svar på hvad min holdning så er til dig – …..and ya´ll not gonna like it!!! (Scenarie 3).