"Kære Dagbog"

Hvorfor gør vi ikke det?!

Er det fordi mennesker generelt er behagesyge, at de ikke siger fra når der er noget de ikke vil finde sig i, eller har lyst til??

Den “gamle” Christina smed en atombombe hvis nogen krydsede hendes/mine personlige grænser. Jeg er blevet så meget bedre til ikke at få den der eksplosive reaktion der kun giver flere issues. Men det har så også påvirket at jeg er blevet en spade til faktisk at sige fra. Men det er der mange mennesker der har – og hvorfor har vi det??

Hvorfor er det at man ikke siger fra i god tid?? Får sagt på en pæn men bestemt måde, at der er bare er ting man ikke vil finde sig i, og på den måde får man tegnet helt rene linjer i sandet. Ikke så meget pis – det er hér man kommer fra, og så lad os komme videre. Jeg er SÅÅ meget ekspert i at fortælle andre mennesker at det da, er det der skal gøres – men har opdaget at jeg i realiteten ikke er en skid bedre. Jeg er selv skide dårlig til at sige fra.

Jeg har den seneste tid oplevet flere gange hvor jeg burde sige fra, men ikke har gjort det. Jeg går i stedet og bygger det op. Bliver skide sur, irriteret og vrissen. Mærker jeg efter, tror jeg at det er fordi jeg vitterligt er bange for den “gamle” Christina´s reaktion. Hun var satme ikke for sjov – og hun skræmmer mig. Jeg har efter 10 mill. timers samtaler/terapi fået så enorme mængder værktøjer til at tackle livet, og jeg ville ikke være dem foruden. De har fået mig frem til hvor jeg er idag.

Jeg skal ikke pudse min glorie eller prale – det er ikke pæn adfærd, men jeg er stolt over hvor langt jeg er kommet. Specielt når man kender den “gamle” Christina!! Jeg har mere ro, overskud, vilje og harmoni i mit sind, og i de mennesker jeg omgåes. Så når der dukker nogle mennesker op, og “forstyrrer” mit stille sind, kan jeg blive i tvivl om hvordan jeg skal reagere. Jeg bliver edderspændt rasende og kan slet ikke være i mig selv af raseri – men jeg spytter det ikke ud mere. Jeg æder det i mig… og det er faktisk ikke skide smart kan jeg mærke.

Jeg skal ha´ fundet ud af hvordan jeg siger fra, så jeg bliver hørt og respekteret, men så jeg heller ikke kommer til at stå som en brølende abe der skræmmer livet af alt og alle. Jeg har endnu ikke luret hvordan jeg gør det på en “pæn” måde – hvordan jeg siger fra uden at eksplodere og uden at det er noget jeg har gået og bygget op!!!

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Kære Dagbog"