Tilbageblik

Far!!

Jeg kan af gode grunde ikke brillere med titlen som FAR!! Jeg kan heller ikke i en alder af 47 fortælle om mine oplevelser med min egen far, som udelukkende positive. Min egen far var ekstremt fraværende grundet sit arbejde, og når han var hjemme skulle der jo “festes” med min mor, naboer, venner og andet godtfolk – om man vil. Min far har aldrig lagt en ond hånd på mig, det overlod han til min mor. Han lagde “andre hænder” på mig – og det er en helt anden historie.

MEN!!! – når man ligger de “skrækhistorier” til side havde jeg en far der mente at intet var godt nok til os piger. Altså efter hans hovede ikk’? Hvad han ikke er kommet anstigende med fordi han da mente at dét manglede vi lige.

Han er kommet hjem med en hest. En ged der blev døbt Mette. Et par ski selvom vi aldrig stod på ski. Er gigantisk akvarie skulle vi da også ha’ langs badekarret. Min søster skulle da køre i hestevogn aka karet til hendes konfirmation. Selvfølgelig skulle han pludselig ha’ et værtshus. Jeg har stået med ham ved en bilforhandler og så pegede han på en Mercedes; Den!! Vi prøvekørte den end ikke. Mor havde ikke dyre vaner, men hun skulle ha’ en pels… der kun blev brugt når hun luftede hunden. Men vi var vant til den slags indkøb. Listen var lang – Intet var godt nok..

Vi manglede ALDRIG noget. Heller ikke som voksne. Ingen kvaler, far betaler.

Nu er jeg mormor. Begge mine forældre er her ikke mere. Selvom min mand ikke er mit barnebarns “rigtige” morfar – er vi alle af den overbevisning at han 100% er morfar. Ikke bare fordi han på snart 10. år er gift med mig, men fordi hans kærlighed og hans handlinger til V viser, at han i allerhøjeste grad er morfar.

Min mand og jeg kan ikke få børn sammen, men det er tydeligt for os alle hvilken slags far han ville blive, og hvilken slags far V har brug for i hverdagen. Simon giver V alt det, hverken min datter eller jeg kan give ham. Moderlig omsorg er uvurderlig, men det er faderlig omsorg altså også. Noget kun en rrrrrigtig mand kan give en lille dreng. Faderlig omsorg, tryghed, stabilitet, kontinuerlig omsorg og viser ham alt det en mor/mormor ikke evner.

Den slags (mor)far Simon er, er den slags far alle burde have og kan ønske sig.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbageblik