Woozaaaa

Jeg kan i den grad mærke at jeg har fået mine terapi-timer tilbage, og at det rykker ved noget i mig… …på den gode måde.

Som jeg har beskrevet i de sidste par indlæg har jeg fået en ro, jeg er færdig med at rase og lade fråden løbe ud af mig i raseri og sorg.

Men selvom om jeg er “færdig” med at være vred og ked af det, så er jeg jo ikke holdt op med at elske dem jeg ikke har i min hverdag mere.

Én ting er de veninder jeg stoppede forholdet til – de har været med mig det meste af mit liv. I medgang og modgang – jeg skylder dem så meget, og jeg elsker dem for den tid jeg havde dem i mit liv, men jeg kunne kun komme frem til hvor jeg er nu, uden dem. Det er ikke sikkert de forstår det, men kendte de mig ved de godt hvor det kommer fra. Jeg kan kun håbe at det har givet dem muligheden for at kigge ind ad og måske se hvor det var jeg kom fra..

En anden ting er min familie. Den er fandeme svært at sluge den pille. Den kærlighed jeg har til min familie kan ikke måles, og da de er den eneste familie jeg har “tilbage” ville jeg uden at blinke stå på ét ben for dem – men… “We dont see eye to eye”… Jeg har sagt, (råbt) min frustration ud, og det blev modtaget med stilhed og udelukkelse. Det kan man jo så ikke bebrejde dem når alt kommer til alt. Men intet af det der er sket kan ændre på hvor meget jeg elsker dem. Intet!!! Der kommer nok ikke en forsoning i den nærmeste fremtid, men om ikke andet kan man sige at det fremskridt der er, det er at jeg ikke er så skide vred mere.

Jeg har en underlig ro med det. Det er måske derfor jeg føler at jeg har det udefinerbart rent psykisk. Jeg har det godt, men jeg føler at det er “underligt”. Det underlige er nok at jeg ikke er vant til at ikke være så frygtelig vred hele tiden. Være skuffet, ked af det og have alt alt for høje forventninger. Jeg har vel på et eller andet plan givet op, og har accepteret tingene som de er. Jeg kommer aldrig nogensinde til at tage skylden 100% på mine skuldre – men jeg tager gerne skraldet for det jeg skal og burde.

Men hvor om alting er – jeg har det godt, der er ro på, jeg savner og elsker med hver en fiber – men vigtigst; Der er ro på…

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.