Skal jeg stoppe?

Jeg har haft denne blog i flere år. Det var faktisk min datter der fik mig igang, og hjalp mig med at starte den op. Den har SERIØST hjulpet mig igennem forløbet ved Psyk, tabet over mine forældre, familiære issues, venner og store beslutninger. Jeg har ikke kunne undvære min blog.

Der går længere og længere tid imellem at jeg blogger – og den sidste tid er virkelig blevet brugt på reflektion. Denne blog var “beregnet” til at skrive om min hverdag med bipolar lidelse, men det gled ofte over i personlige problemstillinger med dem der stod og står mig nært. Jeg trådte over MANGE grænser – og ikke bare mine egne. Det er på sin vis også en del af min sygdom, at jeg bare går i selvsving og ikke har de grænser og det filter som andre har, og andre ønskede at jeg havde.

Det er lidt svært fordi jeg egentlig ikke fortryder de meninger jeg har og har haft, men jeg kan fortryde de måder jeg fik dem ud på. Jeg står ved mine meninger – 100% – at jeg har de meninger har absolut intet med min sygdom at gøre, men den spiller derimod ind i måden jeg har sagt mine meninger på. Det var fuldstændig som en klap der gik ned, og jeg var i mine følelsers magt. Jeg kunne ikke administrere sorg, vrede, frustrationer og glæde på en sund måde. Jeg kunne ikke bare sige min mening og så “end of story” – den skulle spyttes ud mellem tænderne med ubehageligheder der ingen ende ville tage. Jeg kunne heller ikke finde ud af at sige fra eller sige “det der syntes jeg ikke er i orden”.

Alle de ting vil jeg ændre på, og kan med stolthed sige at jeg allerede er kommet ret langt. Men det er svært – fordi jeg har stadig mange af de meninger og holdninger jeg spyttede ud til højre og venstre, jeg har bare fortrudt måden jeg sagde det på. Men jeg kan jo altså ikke gå ind og sige “whoopsie” og så lader vi bare som ingenting. JEG kan ikke lade som ingenting, og det kan andre heller ikke.

Jeg føler ikke mere det samme behov for at dele ud på bloggen, men jeg håber et eller andet sted at det “bare” er for en tid. En fase om man vil. Jeg har det godt rent psykisk, og er sågar kommet så vidt at jeg er få uger fra at være 100% udtrappet af sovemedicin. Det har taget mig flere år at komme ud af den form for afhængighed.

Jeg vil forsøge at blogge fra tid til anden… jeg sletter ikke min blog og bare trækker stikker fuldstændig. Men jeg er nødt til at finde ud af hvad der er bedst for mig, og hvad det er bloggen fremover skal bruges til.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.