Ikke alene

Velkommen

Det lyder kliché, men; ”Velkommen på Bloggen”. Jeg hedder Christina Winther, (49) og jeg er gift med Simon. Jeg er mor til to lækre møgunger, og mormor til det smukkeste menneskebarn. Ej at forglemme er jeg hundemor på latterligt højt plan til min Grand Danois. Ubetinget det bedste man kan gøre for sit skrøbelige sind, er i øvrigt at have et kæledyr – i min optik. Jeg gik så ud og fandt den største på markedet.

Jeg startede med at skrive på min blog for ca. 8 år siden. Ikke fordi at jeg ville, at hele verden skulle læse om mig og mit, men fordi jeg opdagede at det hjalp mig. Alle de krøller der var ”INDE I MIN HJERNE”, rettede sig lidt ud ved at få ting skrevet ned. Det er form for selv-terapi.

Min blog handler om hverdagen med krøller på hjernen, i form at min Bipolare lidelse, (Type 1), min "nye" diagnose med Kompleks PTSD, men i høj grad også om min opvækst med misbrug, vold og krænkelser. Jeg kommer ind på mit enormt lange forløb ved psykiatrien. Almen terapi, hypnoseterapi og mit forløb ved CSM. Bloggen handler også om mit ekstremt svære forhold til min familie og generelt andre mennesker, min angst, min K.PTSD og hverdagen med op- og nedture.

Tonen er bramfri og ”lige ud af posen”. Jeg håber du læser med fordi du ikke blot er nysgerrig, men også fordi du har en interesse i hvad der sker ”INDE I MIN HJERNE”.

De kærligste & krøllede hilsner fra mig til dig

/Christina

Et familiemedlem delte et link på facebook, og jeg blev med det samme opmærksom på det, og skyndte mig at se hvad det var. Det er nemlig en udsendelse på DR1 om at have Bipolar Lidelse. Jeg er slet ikke alene om at have den sygdom, men det er stadig, gang på gang overraskende at se andre have 99,9% samme problemstillinger.

“Det er jo mig han taler om”!!!

Jeg har kun set 2 min. af udsendelsen og jeg måtte sætte på pause for lige at få indtrykket helt ind – kan det godt passe at det ikke er mig han taler om!!?? Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver så overrasket hver gang der dukker noget op i medierne, fordi jeg ER jo altså ikke Palle alene i verden med den lortesygdom.

Han udtrykker sig SÅ præcist at jeg næsten blev lidt skræmt – vi afviger kun fra hinanden ved at han søger “optur” gennem alkohol, og det rører jeg næsten aldrig. Men han er meget inde på det her med, at man ikke kan føle sig selv når man er på medicin – hvilket jeg har ævlet løs om jeg ved ikke hvor længe. Han savner også at kunne mærke sig selv, og hans irrationelle tankemønster ved en mani, kan jeg alt for godt nikke genkendende til. At man kan savner den komplet gennemsyret følelse af glæde, energi og “optur” fordi nedturen bare sluger alt der minder om glæde.

Han har angsten, de sære ideer, spontaniteten, nedture – ja, sågar den tørre mund pga medicinen. Hans familie kan næsten lugte på afstand hvilken tilstand han er i, han føler sær sult, nedturen midt i en familiefest – han føler det hele, og selvom jeg ved hvor frygteligt det er, så er det bare så underligt betryggende at se ham have det fuldstændig som jeg.

Det er i den grad en udsendelse der er værd at se, ikke bare for en bipolær, men også for pårørende og venner der måske har svært ved sætte sig ind i hvad det er der sker i en bipolær hjerne.

Tryk på linket nedenunder og brug de 40 min. på at sætte dig ind i min og hans hjerne… https://www.dr.dk/tv/se/jeg-savner-min-sygdom/jeg-savner-min-sygdom-2/jeg-savner-min-sygdom-1-2

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.