Grænseoverskridende

Lidt af det hele….

Vi er et nanosekund fra at huset står færdigt! Imorgen kl. 07:00 kommer der endnu et stillads 🙄 for at vi kan få malet de sidste få meter. Har iøvrigt fået et sygeligt had-forhold til stilladser. Idag blev 500 kg granitskærver spredt ud i gården. 500 kg som blev slæbt i spande ind fra gaden og ind i  gården. Det er et af de få minusser ved at bo i et hus fra 1857 – mellemrummet mellem husene er 40 cm og det er imponerende lidt man kan slæbe igennem.

d717c7a5-a96b-4929-a355-914867fe868a

 fad360a3-0e51-40c2-8add-d6a6bb7882ec

Weekenden skal gå med at resten SKAL gøres færdig!!! Mest fordi jeg bare ikke gider male hus mere!

I næste uge skal jeg til den samtale på Psyk, der allerede nu giver mig grå hår og racer-røv ved tanken. Jeg har talt med min psykolog om den “frygt” og manden er heldigvis pisse genial. Han siger at jeg……

Nr.1: Jeg er en af de mest komplicerede tilfælde han kender til. En diagnose fra eller til er sgu ét fedt.

Nr.2: Om jeg så får 400 diagnoser, så har jeg nu fået så meget styr på mig selv at det ikke vil vælte korthuset. Jeg har mine svagheder, men har lært at lytte til mig selv og hvad jeg ikke bør. 

Nr.3: Skulle jeg være ADHD oveni hatten bestemmer jeg jo selv om jeg vil medicineres.

Jeg er på ingen måde sikker på at jeg vil sige ja tak til Ritalin. – jeg tror faktisk at jeg vil takke nej. De ting jeg tumler med pt har intet med “sygdom” at gøre – det er følelser der er i klemme. Jeg har taget nogle valg, dem står jeg ved – men derfor kan jeg jo godt blive ked af det!!! Det er menneskeligt og det kan ingen medicin fjerne.

Jeg er omgivet af mennesker der fuldt ud har en accept af mig, og selv når jeg ikke forventer det, stiller de op. Dét er sgu da kærlighed.

Idag er der PRÆCIS en måned til vi tager på ferie! FØJ hvor vi glæder os. Hotel/fly/bil er booket. Kufferten bliver pakket minimalt fordi vi vil købe det vi skal bruge dernede. Vi har kun én eneste ting for øje – komme væk, slappe af, nyde hinanden og solen… …og kolde drinks! Naboerne passer huset, så nu skal den måned bare gå hurtigt.

9f98a0a0-6783-44b5-b006-0fd389160e6c

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grænseoverskridende