Ønsketænkning, pest eller kolera

Jeg har de sidste 5-6 år modtaget uhyggelige mængder medicin. Medicin der kunne skade min lever og nyrer. Indtog på et tidspunkt 6 forskellige former for psykofarmaka om dagen. Det er altså pænt meget, og min krop og mit sind bar også præg af det.

Idag får jeg én eneste pille om dagen. Jeg har det bedre end nogensinde, og er ikke tynget af mani, depression eller noget som helst andet. Har det psykisk bedre end NOGENSINDE! Føler mig afbalanceret, glad og uden gener. Selvfølgelig vil jeg altid kæmpe med nogle ting, men i øjeblikket har jeg det godt. Rigtig godt.

Den ene pille gad jeg SÅ godt af med. Om ikke andet, så bare for at være 100% medicinfri for en periode. Re-boote min krop og mit sind, kunne mærke mig selv og have det gift ude af kroppen. Min kontakt til psykiatrien er minimal – har ikke været til samtale eller lign i mere end 6 måneder. Har min ugentlig terapi ved min psykolog og det er rigeligt for mig – syntes jeg selv.

I denne måned er det 1 år siden jeg sidst modtog ECT-behandlinger, og min hukommelse er 80% tilbage. Ved ikke om den nogensinde bliver 100% igen, men jeg tager til takke med de 80%. Bliver jeg træt eller stresset går det direkte i hukommelse, og jeg misser tidspunkter, aftaler og roder rundt i tingene. Sørger for at skrive alt ned så jeg ikke misser for meget. Det er blevet en rutine jeg er dybt afhængig af.

Men det er desværre ikke lutter lagkage at samarbejde med psykiatrien, læger og andre kloge hoveder. Jeg var ved læge igår, og han klappede jublende i hænderne over at jeg nu er udtrappet af det “værste” medicin. Sovemedicinen! Det er dybt vanedannende og slet ikke godt for den “naturlige” søvn. Jeg sover bedre end længe og jeg er træt på en helt anden måde.

Men der er den ene lille bitte gule pille. Valdoxan. En antidepressiv pille, der er hård ved leveren. Den skulle stabilisere. Den gad jeg SÅ godt af med… men det er ikke sådan lige – åbenbart!

De kloge hoveder er ikke helt enige med mig i at jeg skal blive medicinfri, uden at sikre mig selv – hovedsagligt fordi vi går ind i de mørke måneder. Det kan jeg et eller andet sted godt forstå, men nu har jeg i så mange år fulgt deres dagsorden, og nu vil jeg gerne at de måske følger min lidt. De vil gerne lade mig blive medicinfri, men der er små betingelser… De syntes at jeg evt skulle prøve at få en glidende “overgang” fra medicin til vedligeholdelses-ECT.

Det var jo så ikke en del af planen… Jeg vil allerhelst være fri, men jeg ved sgu ikke. Det er jo dem der er de kloge, men det er jo min hjerne de roder med. Jeg vil IKKE have ect som før, hvor det er var hver 14. dag. Det er altødelæggende for min hukommelse og min hverdag. Vil muligvis gå med til 1 gang om måneden indtil foråret og de lyse måneder kommer tilbage – dvs max 6 behandlinger. Det er jo ingenting i forhold til de 50-60 behandlinger jeg har fået før.

Pt afventer jeg besked fra psyk, og så må vi se… men iiiih hvor gad jeg godt gå ind i det nye år uden medicin.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.