Efterår

Grim er ikke kun et udseende

Man kan være noget af det smukkeste der nogensinde har trådt på denne jord, men hvis din adfærd er grim, så falmer det sgu lidt!!

Noget af det mest ondskabsfulde der findes er kvinder. NO DOUBT!! Det kan ikke engang diskuteres. Ekskærester, eksveninder, svigermekanik – den kategori er et kapitel for sig selv.

94958945-3b9b-4748-b686-9206646a5e83

Jeg har mødt min del af dumme gæs, og de har alle fået samme medfart; UD!! Tidligere havde jeg så ikke bare smækket med døren.. deres ben skulle lige brækkes også – men, det fis er jeg heldigvis blevet for gammel til, omend det har haft sine underholdende moments. Idag smækker jeg “bare” med døren og bruger min værste evne; at bære nag!

Kvinder er mænd langt overlegne når det kommer til manipulation!! Vi burde få en pris vellignende til Nobelprisen for det shit. Men vi kvinder er så også det eneste der kan spotte det på 100 km afstand.. og vi tackler det ikke ret godt! Vi kvinder kan lugte det!

Når jeg spotter en ægte manipulator står jeg fuldstændig helt og aldeles, og med fuld smæk på, af på perronen – også selvom toget kører i høj fart. Jeg er sgu blevet for gammel til det lort!

Jeg er pt et sted i mit liv hvor jeg så vidt muligt undgår de personer der har skabt drama! Jeg har brug for fred og ro. Jeg orker det simpelthen ikke mere. Det har varet længe nok for helvede! Alt i mig stritter og jeg kan næsten panisk, ikke komme væk fra det hurtigt nok! Hvis jeg bliver spurgt om ikke kan i det mindste kan prøve er svaret; “Nej, nej, neeej, nej, NEJ, hell NO”!

  0ab499b2-0386-41ac-81e2-eaddcf9bc992

Nogle gange må man her i livet, bøje sig lidt af hensyn til andre ting i livet! Men jeg føler at jeg har bøjet mig dét jeg skal og det jeg evner/magter! Der er visse mennesker hvor jeg er villig til at bøje mig, af hensyn til dem og deres, og så er der dem hvor jeg ikke VIL bøje mig mere – men det går ud over andre at jeg ikke vil bøje mig!

Der er nogle der bare SÅ gerne vil have at jeg bøjer mig, for at skabe en vis form for harmoni, og egentlig burde jeg gøre det – og gjorde det gerne, men det kommer NEVER EVER til at ske for manipulerende personer! Niks. Nope. Hell no. Never. Fat chance in hell.

Men hvad så med dem der gerne så at jeg gjorde det? Efterlader jeg dem med et umuligt valg?? Mig der nægter, eller den person de ikke anser som manipulerende?? (Forblændet eller ej). Phheeew… det er kompliceret. Jeg vil ikke bede nogen om at vælge, det er ikke mit “job”, men det er vel et eller andet sted det jeg gør ved at sige at jeg ikke vil bøje mig eller acceptere manipulation og grim adfærd.

Mine børn og min familie ville jeg bøje mig baglæns for – uden at blinke!! Men dem der flyver rundt i det u-familiære – er det et ord?? – de får ikke den form for fleksibilitet mere! Jeg vil ikke ændre på den beslutning, og jeg vil/kan ikke tvinge andre til at ændre deres adfærd, grim eller ej.

Hva’ gør man så?? Accepterer det, eller hopper af toget i farten??

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterår