Natti Nat og Ingen Pjat

Natti Nat og ingen pjat.

Den sætning har fulgt mig og alle andre i min familie så længe vi kan huske. Vi fik den når vi skulle i seng, og blev puttet. Som vi blev ældre blev det pr telefon eller sms – vi bruger den selv den dag idag. Den sætning er indbegrebet på vores mor. På alt – ALT – vi skrev på, stod der også altid JED… indkøbssedler, sms´er eller søde små hilsner. Min fars måde at fløjte på, min mors måde at knipse på, min fars måde at skrive på, det ansigt min mor lavede når hun satte sit hår, min fars musiksmag der kunne få ham til næsten af døse saligt hen, min mors pinlige falske fløjt og dans når hun lavede mad mens Dean Martin kørte for fuld smadder. Når min far ringede og sagde; “VI skal lige bygge noget”…og man vidste at det hed at han koordinerede og vi andre byggede. Når mor ringede og fløjtede, eller sang; “Allways look on the bright side of life”. Når de skulle forkæle sig selv med en bloody mary, og der skulle isterninger i, kom den klassiske sætning; “I only have ice for you”. Når mor var stresset klukkede man bagefter af grin over hendes; “Jeg bliver sindsyg” sagt ud mellem tænderne. Når far var stille…helt stille, vidste vi godt at nu tænker Fatter over alle hans møgunger.

Nu er det godt og vel 1,5 år siden de begge – næsten i armene på hinanden tog herfra. Vi afgav dem hver vores løfter, og vi afgav hinanden løfter. Nu har vi kun hinanden, og vi lover at passe på hinanden. Dét gør vi også, men vores liv driver hurtigt i hver vores retning, og i hver vores måde af tackle sorgen på. Der går ikke en dag hvor jeg ikke forsøger at genkalde min fars duft og min mors hænder der ville holde i hånd. Jeg føler ofte at hvis de var i live idag, og jeg kom og meddelte dem at jeg skulle separeres og bo for mig selv, ville min far blive stille, og min mor ville græde. De elskede Simon, og omvendt. Far var stolt af Simons erhverv, og mor var bare forelsket. (Seriøst, hun var sgu forelsket i Simon).

Mange af de problemstillinger der følger med i mit liv, er jeg faktisk glad for at de ikke skal overvære. Far ville blive så stille, og mor ville være så ked af det. Mor ville så gerne have at alle skulle være glade og elske hinanden og acceptere at vi ikke var enige om alt. Far ville lave en liste med hans let-genkendelige skrift, at fra nu af blev tingene sådan. Han lavede “kontrakter” – nok mest for han egen skyld. Der skulle være orden og vi skulle opføre os ordenligt.

Halvandet år!? Virkelig? Allerede? Det er stadig så uvirkeligt at jeg næsten kan glemme det. Livet kan være barsk og slut inden vi får set os om. At jeg selv nu kæmper lidt med helbredet og skal et forløb igennem, fiser ikke rigtigt ind. Min mor gik igennem helvede før hun fik fred – det jeg skal igennem er peanuts ved siden af. Knuder i halsen…? Pffh..

Da mine forældre fik fred var vi alle samlet omkring dem, vi stimlede sammen om dem de sidste 6-12 mdr. Næsten på skiftehold. Ingen skal være syg og være alene.. jeg ved ikke med 100% sikkerhed hvor syg jeg er, og hvad de vil gøre ved mig på sygehuset – men jeg vil hver eneste dag sende en tanke der siger; “Natti nat og ingen pjat – JED”. 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.