#

Når ens hjerte bliver knust

Det gamle tikkeværk er ikke bare et simpelt organ der holder liv i kroppen. Det reagere livligt ved spænding, forelskelse, sorg og glæde. Det bobler næsten over nogle gange. Det kan også knuses. I en grad, så man fysisk kan mærke krampetrækninger fra hjertet. På en måde så man føler at det er lige før man mærker at livet suges ud af én. Man kan næsten mærke hvordan ens hjerte skriger.

Jeg troede ikke at et knust hjerte kunne få én helt derud, hvor man nærmest vælger at nu skal det ikke være knust mere. Simpelthen fordi man ikke mere kan overleve med det knuste hjerte. Jeg måtte bestemme mig for at jeg nu ville forsøge at hele mit hjerte – om ikke andet bedst muligt. Min vrede og min sorg fodrede det knuste hjerte og jeg var nødt til at gøre et eller andet. Jeg valgte at få luft, fordi at nu havde jeg simpelthen fået nok. Den der knuste mit hjerte, havde alt for længe fået lov til det. Jeg var nødt til at nærmest skrige min afmagt og min “Nu er det nok”-ud. Som man nu bedst kan skrige via et keyboard på sin computer. Alt det jeg har holdt tilbage, alt det jeg har grædt, alt det jeg har ligget søvnløs over. Jeg valgte at nu skulle mit hjerte ikke være knust mere. Det bliver aldrig rigtig helt igen, men det må ikke mere være knust. Den man tugter, elsker man… Jeg fiksede mit knuste hjerte ved at “tugte” for fulde gardiner.

img_0295

Et forhold kan bestå af millioner af ting. Det gælder sig sig venskaber, ægteskaber, familieforhold og sågar naboskab. Det absolut vigtigste i et forhold er ikke kun kærlighed, ikke for mig ihvertfald. Der er to ting der ikke kan undværes, og forsvinder de så er forholdet ilde stedt.

TILLID & RESPEKT.

Hvis man ikke har de to ting i et hvilket som helst forhold, hvad har man så? Man kan elske herfra til i overmorgen, man kan begære, holde af og tilgive til den dag man står med den ene fod i graven. Men hvis man føler at der ikke er tillid eller respekt, så glider resten lidt i baggrunden. Tillid og respekt kommer af at man kender hinanden, kan kommunikere sammen, fortæller hinanden alt uden frygt, at man deler ting med hinanden – også de ting man ikke syntes er lige fedt at dele ud af. Man er så også nødt til at være lidt fordomsfri nogle gange. Tilgive og lade kærligheden overvinde alt. Men brudt tillid er satme svært at genfinde, fordi hvordan finder man ud af at man kan stole på andre igen? Hvordan kan man lære at de brudte løfter indfries, fra nu af? Måske ved brug at tålmodighed og lidt mere kærlighed. Jeg elsker med hver en fiber i min krop – det kan ikke gøre halvt. Min tillid er lidt skadet pt og jeg føler at jeg er behandlet..hmm..respektløs er måske et voldsomt ord, men om ikke andet så måske; svigtet!!?

Jeg holder ikke op med at elske. Det ligger simpelthen ikke i mig. Jeg vil elske med hver en fiber i min krop til den dag jeg dør, og jeg fortsætter om jeg så ender i himmel eller helvede. Men jeg kæmper med at min tillid ikke er 100% intakt. Jeg tror, at jeg er nødt til at gå fremtiden i møde med et mere “open minded” fokus, og selv tage det lidt større ansvar. Tiltvinge mig mere ansvar.

Kommunikation skal være nøglen.

img_0296

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#