Tilgivelse

ØFFER

Brok. Nej-hat. Mokke. Øffer… Kært barn har mange navne, som man siger. Hvis man er en brokrøv er man, i min optik; En øffer!!

Jeg er ikke ret god til øffere! Der er tidspunkter hvor jeg kan blive imponeret over min pædagogiske rækkevidde – at jeg ikke “eksplodere” noget før, når nogen har øffet lidt for længe. Desværre er det ikke en af mine spidskompetencer at tackle det ret pænt, når jeg får nok af en øffer.

En øffer kan have meget på hjertet og det er sgu egentlig også okay! Det er okay at have en dårlig dag, uge eller måned. Lord knows at jeg selv har haft en øffer-periode eller 1000

Men…og selvfølgelig er der et MEN!! – det kan fandeme også blive for meget. Når man er sammen med en øffer flere gange om ugen, både personligt eller sågar på skrift, så når man (JEG) før eller siden det punkt hvor nu må nok sgu være nok.

Jeg skal under ingen omstændigheder blande mig i hvordan folk vælger at udtrykke sig på en dårlig dag. Det er et frit land med ytringsfrihed – det er også derfor jeg hermed kan ytre mig om øffere og sige uelegant; “Hold nu kæft med at øffe”!!

ALLE dialoger behøver ikke at være negativ for fanden!!

“Min bil er er noget lort at køre i” – “Mit hus er noget gammel ragelse” – “Jeg er for fed” – “Min familie er nogle idioter der ikke fatter en skid” – “Min mands eks er en kælling” – “Jeg har ingen penge” – “Jeg gider ikke arbejde med xxx eller xxx” – “Jeg har sagt op IGEN fordi jeg ikke gad…” – “Jeg har ondt dér..og dér og faktisk også lidt dér”… Jesus mand! Hver gang. Hver dag. Konstant!

Til sidst var jeg på det punkt hvor jeg før hvert møde, skulle tage 40 dybe vejrtrækninger, og mentalt gøre mig klar på en times negative svadaer. Jeg fandt min indre pædagok og forsøgte flere gange at hinte, at der måske også kunne ses mere PO SI TIVT på tingene. At alting ikke behøvede at være så negativt.

Nu KUNNE man jo håbe at efter adskillige hints, så ville vedkommende tage det til sig, tænke over det sågar.. Det viste sig at være det samme som at bede en 3 årig forstå kvantefysik. – og det kunne jeg simpelthen ikke være i. Jeg sagde på en forholdsvis pæn måde, at nu må nok være nok, og at al den negativitet kunne jeg ikke være i mere.

På den måde blev jeg selv en øffer. Men hold nu kæft det var befriende..

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilgivelse