Det er lige om snart og om lidt

Velkommen

Det lyder kliché, men; ”Velkommen på Bloggen”. Jeg hedder Christina Winther, (49) og jeg er gift med Simon. Jeg er mor til to lækre møgunger, og mormor til det smukkeste menneskebarn. Ej at forglemme er jeg hundemor på latterligt højt plan til min Grand Danois. Ubetinget det bedste man kan gøre for sit skrøbelige sind, er i øvrigt at have et kæledyr – i min optik. Jeg gik så ud og fandt den største på markedet.

Jeg startede med at skrive på min blog for ca. 8 år siden. Ikke fordi at jeg ville, at hele verden skulle læse om mig og mit, men fordi jeg opdagede at det hjalp mig. Alle de krøller der var ”INDE I MIN HJERNE”, rettede sig lidt ud ved at få ting skrevet ned. Det er form for selv-terapi.

Min blog handler om hverdagen med krøller på hjernen, i form at min Bipolare lidelse, (Type 1), min "nye" diagnose med Kompleks PTSD, men i høj grad også om min opvækst med misbrug, vold og krænkelser. Jeg kommer ind på mit enormt lange forløb ved psykiatrien. Almen terapi, hypnoseterapi og mit forløb ved CSM. Bloggen handler også om mit ekstremt svære forhold til min familie og generelt andre mennesker, min angst, min K.PTSD og hverdagen med op- og nedture.

Tonen er bramfri og ”lige ud af posen”. Jeg håber du læser med fordi du ikke blot er nysgerrig, men også fordi du har en interesse i hvad der sker ”INDE I MIN HJERNE”.

De kærligste & krøllede hilsner fra mig til dig

/Christina

5 uger. Om 5 uger begynder mit livs “shitshow”. Om 5 uger skal ca. 40 års indestængt vrede, sorg, frustration og traumer ENDELIG have en stor fed fuckfinger fra min side!!! Om 5 uger begynder jeg ved CSM!! Jeg har været 2+ år på venteliste.

(CSM: Center for seksuelt misbrugte).

Det er LÆNGE siden jeg valgte at spille med fuldstændig åbne kort over min barndom. Men det er som om at det “forarger” andre, når jeg med forholdsvis stoneface på, fortæller hvad det meste af min barndom bestod af. “Eeeeej hvordan du bare tale så’rn om det”???

Hvordan ville du ellers foretrække at jeg berettedede om, hvordan jeg blev seksuelt misbrugt som barn, af min far, og pryglet på den syge måde af min mor?! Skal jeg pakke det ind i vat og drysse det glimmer, så du ikke syntes det er alt for ubehageligt??

Mit såkaldte stoneface kommer ikke af, at jeg er uden følelser, eller ligegyldighed – men når det “emne” kommer på tale, har jeg en tendens til at slukke for følelserne, og blive mekanisk. Jeg kan egentlig godt forstå at dét forskrækker dig – men det er fordi det er tabu, og ubehageligt at høre om! Try living it….

Det mekaniske kommer helt naturligt fra at skulle “slukke” for barndommen. Det gjorde jeg for alle andres skyld. Så familiefreden kunne fortsætte! Så vi kunne holde sommerfester sammen som familie. Så den årlige julefrokost kunne gentages. Så mine forældre kunne pleje sygdomme i trygge og rolige rammer. Så deres eftermæle ikke blev smudset!

De var HØJT elsket af alle omkring dem, og familien – OG af mig. Det er de stadig. På alle områder var de udefra set, de mest fantastiske mennesker.

De fleste nær mig, ved hvad der er sket, men deres dilemma er håndgribeligt!! De elskede dem som de mennesker de var. Det gjorde/gør jeg også – men den knap så flatterende side har kun JEG set…. Familie har kun hørt delvist, om hvad der er sket, og har fået det bekræftet før mine forældre døde. De havde trods alt så meget menneske i dem, at de på deres ældre dage stod ved deres adfærd i min barndom. Detaljerne om hvad der præcist skete, holder jeg for mig selv… og CSM!! – også selvom der vitterligt har været individer der har bedt om detaljerne!!! (Øøh nej… søg hjælp iøvrigt).

Om 5 uger begynder mit forløb!! Specialiserede terapeuter, psykiater og rådgiver går “all in!! Har aldrig været så skræmt, og samtidig glæde mig….

Wish me luck…. ❤