Mor og barn

Min mor var 22 år gammel da hun fik mig. 13 mdr. senere kom min søster – der kom endnu en søster da jeg var 7 år gammel. Min mor lagde helt sikkert en masse planer der ikke blev til noget. Jeg var 20 år gammel da jeg fik min datter, og 22 år da jeg fik min søn. Jeg forsøgte at få endnu en baby nogle år senere, med en eks, men uden held trods “hjælp udefra” – og da cancer senere tog min livmoder lå det slet ikke i kortene at jeg skulle have flere børn. Man har inden man får børn, en masse ideer og forestillinger om hvordan man vil være som mor. “Jeg vil aldrig….” eller…

Kender i det?!

Kender i det?? Den følelse, når man endelig får sagt det, der har tynget lidt for længe..! Den kender de fleste tror jeg. Den der følelser, når noget har bygget sig op over længere tid. Andre har udtrykt mange gange at “noget bare ikke er rigtigt” og vil advare, men man var bare ikke lige dét sted hvor man kunne se alt det andre kunne. Følelsen kommer snigende og sætter tanker igang, som man konsekvent forsøger at benægte. “Nej nej nej, det kan ikke passe”!! Når det så ikke længere er en følelse, men en reel realitet så rammer det godt nok hårdt. Man føler sig rigtig rigtig dum. Man har jo gået og troet én ting – bildt sig…

Tålmodighed er ikke min stærke side

Igår skrev jeg om hvordan jeg idag skulle være et “emne” ved en konference på psyk. Det møde er nu overstået, og som lovet fik jeg besked fra dem bagefter… Well… dvs at jeg ikke fik et opkald som ventet. Jeg fik en besked i e-boks og bliver bedt om at møde op til et møde, de forventer vil tage 1 time. Vildt spændende – men…. mødet er først d. 23 maj!! For helvede!!! Dvs at jeg skal vente til efter vores ferie. Når lige at komme hjem og så afsted til det møde. Jeg får uden tvivl mere og mere tålmodighed med alderen, men her bliver den altså godt nok testet! Hvorfor har jeg været til debat under den…

Hold, hold, hold….

“Stop and smell the flowers” Jeg taler lige rigeligt med læger i øjeblikket. Lidt underligt fordi jeg normalt aldrig hører fra dem – ihvertfald dem på psyk. Er helt forbavset over den “fart” de har på.. roooolig nu!! Min egen læge, der iøvrigt er ret ny og super sød, omend han ikke bruger deo, er skide dygtig og effektiv. Jeg kan af gode grunde ikke se mig selv bag ørene og Simon opdager et modersmærke bag mit øre. På str med en tommelfingernegl.. og det ser underligt ud med små sår på. Jeg gik til læge og er henvist til en hudlæge – de skal jo finde ud af hvad det er, og den skal fjernes. De er satme effektive….

Lidt som en bil

Når man, som jeg, har krøller på hjernen, er det ofte svært at bevare en relation til dem der står én nær. Det kan være familie, venner, kæreste, mand, kone eller sågar naboer… Jeg knytter mig meget (MEGET) til mennesker i mit liv. “The filthy few” så at sige – men de er der af en grund; Jeg elsker dem! Alle relationer kan – skåret helt ud i pap – sammenlignes med biler!! Ja, jeg ved godt at det lyder stupid, men den er altså god nok. Hvis en bil ikke bliver plejet, så kører den ikke. Den skal have benzin/diesel, olie, luft i dækkene, rustbehandling, have service og sågar også en vask her og der. Husker man at gøre…

Kære dig…

Kære dig, der læser min blog og render med sladder der vist ikke heeeelt holder sig til sandheden! Ja!! – jeg taler/skriver råt og usødet. Jeg skriver det jeg føler og tænker. Ja!! – jeg deler ud af mig og mit. Ja!! – jeg deler meget personlige ting. Men!! – hvis du vil dele ud til andre, der feks IKKE følger min blog, så sørg lige for at sige sandheden ikk’? Jeg nævner MEGET sjældent navne, på trods af at jeg deler stort set alt med mine læsere. Jeg nævner slet ikke familiens navne. Der vil dog helt sikkert være nogle der enten kan genkende sig selv, eller måske kender dem der evt skrives om. Jeg sætter pris på mine…

Voksen eller udvikling?

Peter Pan ville ikke blive voksen!! Som barn syntes jeg at voksne var vildt gamle – næsten uanset deres “ældre” alder. Voksne er kedelige og så drikker de sort kaffe. Voksne bærer i reglen også på gigantiske ansvar. Men hvornår er man voksen?? Altså taget i betragtning af at jeg bliver 46 til sommer så vil jeg nok, af de fleste blive defineret som voksen. Jeg bryder mig bare ikke om at blive ældre/gammel – jeg vil hellere føle at jeg får mere og mere erfaring i livet. Mit sind er på ingen måde alderssvarende. Jeg gad SÅ godt være 22 altid, men med samme livserfaring jeg har nu!! Det er som om, at des ældre man bliver des mindre…

forløsning og accept

“Acceptere du den jeg er, så slipper du for at blive oprørt når du opdager, at jeg slet ikke er den DU syntes jeg burde være. Dermed sparer du dig selv for alle de bekymringer der beror på dine egne urealistiske forventninger til mig” Dét citat kommer fra en veninde for mange år siden, og des ældre jeg bliver, des mere forstår jeg den. Jeg kan ikke være alt det andre gerne så jeg var – det kan ingen iøvrigt. Et stykke tid inde i mit forløb ved psykiatrien var jeg nærmest på “rundtur” hos alle de mennesker der på den ene eller anden måde havde været påvirket af mit sind gennem årene. Jeg erkendte, jeg undskyldte og indrømmede. Andet…

Hvordan føles det?

Hvordan fungere en hjerne der er bipolar? En hjerne med angst, ocd og neurasteni? Hér er bare et LILLE indblik: Din hjerne taler til dig 24-7-365. Den holder ikke ferie og helligdage. Samtlige dialoger du har med andre, kører samtidig inde i din hjerne fordi den også forsøger at være en sætning foran. Når du forsøger at slappe af, når du er alene, sammen med andre, går i bad eller forsøger at sove. Altid!! Hjernen blæser der ud af konstant. Når andre taler bliver det endnu værre, fordi hjernen både skal lytte, overdøve og forudsige. Du kan kun sove hvis du får noget medicin der “bedøver” dig. Det påvirker dine drømme der ofte er skræmmende levende. Du vågner og ja,…

delete, delete, delete….

Som jeg skrev i forrige oplæg så har jeg masser af fred omkring mig, men ingen ro… men idag FORLANGER jeg af mig selv, at skabe en ro. En ro der giver mig fred i sindet. En ro der kan give mig selv en accept af at tingene er som de er, og at jeg intet hverken kan eller vil gøre ved det. Min blog følges troligt af udefrakommende, der samtidig gør hvad de kan for at holde mig ude af deres liv. Jeg slettes og blokeres diverse steder, så jeg ikke kan følge med i deres liv – og hver gang sidder jeg tilbage og undres; hvorfor trykke på delete knappen og blokere mig?? Jeg kan kun antage at…