Som jeg skrev i forrige oplæg så har jeg masser af fred omkring mig, men ingen ro... men idag FORLAN
Se næste indlæg >
Hvordan føles det?
Christina Winther
Hvordan fungere en hjerne der er bipolar? En hjerne med angst, ocd og neurasteni? Hér er bare et LILLE indblik:
- Din hjerne taler til dig 24-7-365. Den holder ikke ferie og helligdage. Samtlige dialoger du har med andre, kører samtidig inde i din hjerne fordi den også forsøger at være en sætning foran. Når du forsøger at slappe af, når du er alene, sammen med andre, går i bad eller forsøger at sove. Altid!! Hjernen blæser der ud af konstant. Når andre taler bliver det endnu værre, fordi hjernen både skal lytte, overdøve og forudsige. Du kan kun sove hvis du får noget medicin der “bedøver” dig. Det påvirker dine drømme der ofte er skræmmende levende. Du vågner og ja, så starter det forfra. Det bliver hverdag og man kan åbenbart vænne sig til meget.
- Angsten er den værste fjende at have. Får den først fat i dig, så bed til de højere magter at den kun er kort og forbigående. Alle lyde og farver begynder at blive forstærket. De overdøver hurtigt alt andet. Hjertet føles som en cirkushammer på overarbejde. Pulsen føles som små stød, som når du holder ved et trådhegn. Det trickes af næsten hvad som helst og kan ikke forudsiges, hvilket betyder at man konsekvent holder sig fra alt, man TROR kunne tricke det. Det sociale liv skæres derfor ned til det minimale. Gråden bliver umuligt at kontrollere og man bliver ligeglad med hvor man er – man vil bare væk. Flere dage efter er man præget af komplet udmattelse.
- Du har intet filter. Hverken når du taler eller føler noget. Alle følelser og tanker sidder lige så tæt på kroppen og i samme mængde som hudceller. Har du en tanke har du INGEN fred i hovedet før du får det ud? Har du en følelse – om det er glæde, sorg eller vrede, så føles det som små eksplosioner i hjernen, hvis du ikke kan reagere på dem. Undertrykker du dem, fyldes din hjerne til du, trods sovemedicin ligger søvnløs. Alt skal ud, ellers går du langsomt til.
- OCD! Du sidder og ser en film eller fører en samtale. Ud af øjenkrogen ser du lysestagen på spisebordet. Du ved ikke hvorfor, men den står ikke rigtigt. Samtale eller film bliver irrelevant indtil du flytter på lysestagen. Du kan ikke koncentrer dig. Det bliver panisk. Du kan gå ud af døren, være halvvejs inde i bilen forend du vender om og løber ind for st stille den lysestage rigtigt. Først der går du fred for den. Du skal spise dine vitaminer/piller og uden du ved hvorfor skal du puste på pillerne før du kommer dem i munden. Hvis du ikke gør det føles det “forkert” og det er umuligt at tage pillerne hvis der ikke er pustet på dem. OCD er kontrol, der ofte er uden forklaring. Hvorfor skal lysestagen stå “rigtigt” og hvorfor skal der pustes på piller? Intet giver meningen, men du SKAL gøre det, ellers holder alt andet op med at eksistere og have betydning.
- Neurasteni tror man “bare” er kronisk træthed fordi det er dét der står i lærebøgerne. Det er bare så meget mere. Det er som at cykle op ad en stejl bakke på en cykel med to flade dæk og styret sat på omvendt. Du mister alle former for kræfter og energi. Du vil gerne gå i bad, men ender med at gå 4 dage uden. Fordi noget så simpelt vil kræve alt af dig. Sengetøj bliver ikke skiftet. Du spiser ikke. Børster ikke dine tænder. Du forlader ikke sengen. Den slags træthed forlader først din krop når dén vil. Den kan ikke tvinges væk med smil, gåture eller sætninger som: “Kan du ikke bare”?
- Følelser er ikke bare noget du mærker til. De eksplodere. Vrede bliver som at se HULK få en nedsmeltning. Gråd bliver som et oprørt Atlanterhav. Kærlighed bliver ild på et benzinfyldt bål. Savn bliver nåle der langsomt stikkes i din hud. Frustrationer og retfærdighed føles som elefanter der trækker hver sin vej, i dine lemmer. Modståelse er umulig.
Velkommen til min verden…
.