Når jeg ser tilbage på de sidste 6 år, har jeg lært SÅ meget om mig selv og min sygdom. Jeg kan nu reflektere over hvad jeg har sagt og gjort, hvad jeg har været igennem med andre mennesker, hvad det har gjort ved mig at blive behandlet træls, hvad jeg har overset og hvad jeg burde ha´ gjort. Jeg har de seneste måneder haft muligheden for at se andre gå “mit” forløb igennem. Se dem have følelsen af at være udefinerbart anderledes, føle den manglende accept, vreden og sorgen, få diagnosen Bipolar lidelse og sloges med “hvad så nu“?!! Jeg bliver fyldt med den VILDESTE omsorg fordi det er 100% som at se mig selv i forløbet, i forholdet…

Jeg har ikke noget filter. Jeg har ingen stopknap. Jeg har meget få personlige grænser. Jeg taler når jeg burde tie stille. Jeg er nogle gange anmassende. Jeg er nærtagende. Jeg bærer nag. Jeg overtænker. Jeg er overfølsom. Jeg farer ofte for hurtigt i flint. Jeg dyrker konflikter til de tappet fuldstændig. Jeg kan være konfliktsøgende. Osv… osv… osv… – og jeg ligger det hele på denne blog! Jeg har en meget lille omgangskreds, og det er helt efter eget valg. Dem jeg har tæt på mig, de er der af en grund. Jeg har en veninde, der som en af de få, der har en speciel effekt på mig. Når hun taler, så lytter jeg…. altid!! (Også når hun…

Jeg var godt nok ked af det igår. Så ked af det, at en veninde smed hvad hun havde i hænderne og kørte de 20 km herud, klokken ret sent. Min mand ringede og var ked af det på min vegne, og min søn var lige så opmærksom og sendte søde beskeder. Ja, jeg var fandeme ked af det – og allermest skuffet. Jeg var SÅ ked af det fordi jeg det seneste år ikke har fået lov til at se min nevø på snart 11 år. Den dreng har SÅ stor en plads hos både jeg og min mand. Vi forguder begge den dreng, og har elsket at have ham hjemme eller med steder henne. Det har været hårdt…

Jeg har nu været på Dex-amfetamin i nogle uger og konklusionen er lidt blandet. Jeg har i snart flere år efterlyst medicin der kunne sagtne farten lidt mellem ørene, og det lykkedes faktisk med dex. Det var den underligste følelse og imponerende svært at vænne mig til. Det gik så vidt at jeg følte at jeg skulle trække samlede sætninger ud, og skulle lede efter ordene – har sågar småstammet. Det er hvad det er, tænkte at det bare var en overgang. Jeg har ved lægen været til adskillige blodprøver og “dommen” er da lige til at lukke op og skide i. For at påvise hvad de ledte efter skulle mine tal være mellem 25 og 30. Begge blodprøver viste…

Jeg syntes at jeg overordnet set har det ret godt i tiden, men hvis jeg alligevel mærker efter er det lidt udefinerbart. Jeg er altid ekstra opmærksom på mig selv i de mørke måneder, men det har været lidt anderledes de forgangne måneder. Jeg er ikke sunket ned i en dyb depression, som jeg har gjort i mange år – det tror jeg dels skyldes at jeg har fået så god en kontakt og dialog til psyk. Det er et fantastisk samarbejde, jeg virkelig har kunne mærke. Dels er jeg er et godt sted rent medicinsk – jeg får en mindre dosis lithium, (stemningsstabiliserende) og min Dex-amfetamin. Og til sidst tror jeg det skyldtes en solid oprydning af menneskerne i…

Jeg gentager mig selv, når jeg konstaterer at jeg aldrig tidligere skulle kæmpet med vægten. Aldrig!! Tværtimod, har jeg i mange år kæmpet med at tage på fordi jeg var for tynd. “Christina, du har ingen røv, du har hul i ryggen” – “Christina du skal drikke fløde, du er så tynd” Det er så ikke dét jeg har kæmpet med siden jeg blev pumpet med alverdens medicin, efter mit efterhånden ret omtalte møde med Arne Mejlhede – det er “old news” at medicin til sindet, giver fedme på kroppen. Nu kæmper jeg derimod med at komme af med vægten. Jeg har reelt set ikke anet hvad jeg har lavet i forsøget på at tabe mig siden jeg tog på…