Jeg er blokeret. Min tarmflora har det fint by the way…. det er den “anden ende” der er blokeret. Det er mine følelser og tanker der er blokeret. Kort sagt, så føler jeg ikke en skid – jeg eksisterer bare. Der har været seriøst megen kaos omkring mig, og jeg har stået som en cirkusklovn og desperat forsøgt at gribe alle de 400 bolde der blev kastet i luften foran mig. Jeg har grebet hver og én, men jeg har fuldstændig glemt mig selv. Jeg bliver pløjet igennem af psykologer der med fandens vold og magt vil rode i min hjerne. Min barndom indhenter mig, og jeg er taknemlig for at psykologerne står på hænder for at hjælpe mig, men…

Som noget, der slet ikke er nyt – har der været alt alt for megen fart på den seneste tid. Jeg har skulle være, overskudsmenneske på alle tangenter. Jeg har måtte tilsidesætte alle følelser og behov, fordi andre mennesker havde brug for mig – og stadig har brug for mig. Jeg er DRÆNET og TAPPET for energi og magter stort set kun at eksisterer. Idag startede jeg et forløb på psyk, der skal samle op hvor CSM slap, da de har halvandet års ventetid. Det er så pisse hamrende hårdt og psyken får nogle gevaldige hak i tuden. Jeg føler mig sårbar men for at “overleve” blæser jeg der ud af. Mit fristed er stadig stalden, og lykken bliver større…

Jeg er forelsket i en anden end min mand. Han er stor og mørk, hele 192 cm høj og er af engelsk afstamning – altså, det siger google ihvertfald når jeg googler ham. Han har “fødder” på str med serveringsfade i det lokale forsamlingshus. Han hedder Gazim og en Shire. (Verdens største hesterace). F.U.C.K. han er stor at komme op på, men lige så stor han er, lige så rolig er han. Bruger en trappestige til at komme i sadlen… Jeg har redet siden jeg var 7 år gammel, så med temmelig nem hovedregning har jeg jeg redet i 40 år. I mine unge, og lidt yngre år red jeg fordi det var fedt og jeg bare elskede det. Idag…

De fleste ville ikke kunne undvære deres familiemedlemmer. Blod er jo tykkere end vand ikk´? Under ingen omstændigheder – ihvertfald ikke for mit vedkommende. Jeg har de sødeste fætre og kusiner, mostre, onkler og tanter – men i vores familie render vi altså ikke hinanden på dørene, og når sandheden skal frem, har jeg ikke set flere af dem i 8-9-10 år – nogle af dem i længere tid. Vi er venner på facebook, og følger lidt med på den måde, ellers ikke. Jeg har min datter og min søn… og mit barnebarn. Dem lever og ånder jeg for 100%… Jeg ville ikke undvære dem for noget i verden. INTET!! Mine forældre er her “gudskelov” ikke mere. Tro nu ikke…

En veninde sagde til mig for flere uger siden; “Christina er du på vej ind i en mani“?? Min første reaktion var at jeg da havde det fint!!! At jeg bare havde en masse overskud og næsten følte mig rask! Well, det var så dér mine alarmklokker burde ringe i en grad så det giver permanente øreskader, men jeg overhørte dem imponerende nok. Idag fortæller min datter at både hun og hendes kæreste har bidt mærke i min høje fart. Alle omkring mig har set det – undtagen mig. Jeg var idag til min månedlige visit på psyk, og min psykiater råbte vagt i gevær. Han TROR at mit forløb ved CSM har tricket det – en mindre mani. De…

Det er nu ca 2 år siden jeg tog “afsked” med de mennesker jeg ikke mere kunne magte – ihvertfald de familiære afskeds-salutter. Jeg brugte derefter enorme kræfter på at skælde og smælde. Rase ud både på den sunde og i den grad på den usunde måde. Det var som om at et helt livs indestængt vrede, næsten skulle spyttes ud. Det enorme svigt jeg følte kunne ikke være i mig mere. Jeg kan ikke sige mig fri for fejl og mangler. Af den enorme slags – fuck hvor har jeg formået at lave ged i den – men det ændrer ikke på det svigt jeg følte og stadig føler – og det gør mig dybt ulykkelig, at jeg ved…