Jeg har boet i min kommune siden jeg var 16 år gammel – og der kan gå ÅR imellem jeg ser én, jeg kender. Jo jo det er en ret stor kommune, og som oftest ser jeg da rimelig tit et par stykker fra tid til anden når jeg bevæger mig ud, men der også dem man bare aldrig ser, og selvfølgelig; dem man ikke vil møde ser man bare konstant. Man kan gå i sin egen verden, handler ind og i et splitsekund ser man én ud af øjnene…. Sådan et øjeblik har jeg haft idag. Havde det også for et stykke tid siden, men da blev jeg så forskrækket at jeg nærmest stak af. (Dont ask why)! Min…

Jeg prædikere stolpe op og ned, om hvor godt jeg har det, og jeg bruger enorme mængder tid på at mærke efter. Hvordan føles min hjerne og min krop? Dex-amf giver nu virkning for fuld smadder, og jeg får sågar, kun absolut mindste dosis. Jeg fik at vide at, fra jeg tager pillen og til den burde “peake”, går der ca. 3-4 timer …men ellers er den i kroppen i op til 14 timer, i få tilfælde helt op til 12 døgn. Altså en form for depotpille. Jeg burde måske få en større dosis, men bliver efterhånden hørt af de højere herrer, og det er helt i orden med dem, at jeg gerne vil starte langsomt ud. Så indtil videre…

Det er lidt underligt at have det så udefinerbart – hvis man kan kalde det dét. Dex-amfetaminen har som “lovet” faktisk fjernet noget af mit tankemylder, og det er imponerende svært at vænne sig til. Jeg er SÅ vant til at have et hovede der farer der ud af med 180 kmt, og når det sætter farten ned til 60 kmt, er det vildt underligt. Den tankemylder har siden dag 1 været det værste, for det var den der satte gang i en mani, holdte mig fra søvn og voldte stress af anden verden. Jeg har fået lithium mod op- og nedturene og det får jeg stadig, men det har ikke formået at fjerne talestrømmen mellem ørene. Jeg har prøvet…

Jeg har en evne til at havne i situationer, hvor det er noget der er så langt ude, at man næsten ikke kan fatte hvordan HELVEDE jeg kunne ende i den situation. Men samtidig er det SÅ typisk mig at de fleste bare tænker; “Hold kæft Christina hvad har du nu lavet“??? Jeg er som sagt påbegyndt dex-amfetamin, og det går fint nok. (mindste detalje i den her historie). Fordi, uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det et amfetamin-middel så skulle jeg have en kørselstilladelse. Netop fordi, at HVIS jeg skulle blive stoppet og testet vil jeg slå ud på amfetamin og risikere at blive anholdt. WELL…………. Jeg tager min pakke med piller, og sætter kursen mod…

Når jeg kigger tilbage på hvor jeg var for ca. 6 år siden, til hvor jeg er nu – bliver jeg sgu lidt stolt af mig selv. Specielt de sidste plus/minus 6 måneder har givet en helt fantastisk ro og et overskud. Men det har holdt hårdt, og jeg havde tidspunker hvor jeg ikke troede jeg kunne komme ud på den anden side, og tidspunkter hvor situationer fik en grim side frem i mig. Det er slet ikke – overhovedet – udelukkende andres skyld at jeg har opført mig grimt. Der skal altid to til at danse en tango!!! Jeg påtager mig 100% mit ansvar!! Det har været modbydeligt at komme til erkendelsen af at der var mennesker jeg ikke…

Ja, jeg snakker altså ikke om udseendet på folk!! Jeg snakker om grim adfærd. Jeg skal ikke pege fingre, fordi jeg selv gennem årene har haft en adfærd der ikke var for køn – og faktisk først inden for det sidste år, har jeg besluttet at rydde op og ud i min adfærd og i de mennesker der fik det værste frem i mig. Noget jeg skulle ha´ gjort for mange år siden iøvrigt. Jeg har tilbragt 99% af mit liv med den indstilling, at hvis jeg råbte højeste ville jeg også blive hørt. Jeg har aldrig sagt “sørme og for pokker” – jeg har valgt at kontinuerligt bruge ordene “fuck og fucking”. Det var der ligesom lidt mere slagkraft…

I mine unge dage var jeg ikke bleg for at afprøve stoffer – jeg har ALDRIG været afhængig eller være et weekend-vrag ……. jeg havde bare en sær indstilling til at alt skulle prøves. Jeg har prøvet det hele, undtagen det der skulle sprøjtes ind i årene. Men hver eneste gang jeg prøvede det lort, fik jeg mere ro i hovedet og kroppen, end de andre tumper der hang i gardinerne og festede i 4 døgn. Muligvis derfor jeg ikke gad blive ved med at prøve.  Jeg har sloges med altid – ALTID – ikke at kunne få ro på mit hovede, og allerværst når jeg skulle sove. Jeg har ikke længere tal på hvor mange slags medicin jeg har…

Jeg har været notorisk kendt for at bære nag hvis nogen har gjort mig ondt. Intet kunne få mig til at vende rundt, tage en dialog og få løst problemerne. Mange mennesker kunne bruge årevis på at “prikke til mig og mine grænser” med træls opførsel uden at jeg gjorde noget. Kom de så over den lettere usynlige grænse, SÅ fik jeg også nok. Ud af vagten…. Jeg kigger tilbage og ser mere og mere tydeligt at de mennesker jeg har haft i mit liv, har jeg aldrig haft noget tilfælles med i det lange løb. JO periodisk, men det løb i reglen bare ud til at blive lidt fladt. Intetsigende og uden megen indhold, andet end at snakke om…

Jeg kender efterhånden min egen sygdom helt ud i alle krogene, alle de små detaljer, og hvad jeg skal og ikke skal afholde mig fra. Jeg ved hvad der tricker min angst, og når jeg vågner om morgenen kan jeg næsten forudsige hvordan min dag bliver og jeg ved hvornår jeg bare skal blive hjemme og aflyse evt aftaler. Lige i øjeblikket føler jeg mig “rask”, og når jeg har det sådan kan jeg næsten føle at; “De skiderikker på psyk har taget fejl“… Sådan har jeg haft det før og rider på den fedeste bølge af overskud. Jeg får trænet, ændrer kost, udtrapper medicin og har “almindelige” dårlige dag som alle andre. Jeg ved jo godt at de ikke…

Der sker en her masse – og alligevel ikke noget der er ud over normalen… eller jo, det er ud over min norm. Kostomlægning giver den vildeste pote. Jeg har på 14 dage smidt 3 kg og kan slet ikke få armene ned, af ren jubel. Jeg er på kur og spiser sundt – og er faktisk vild med det. Jeg træner ved siden og det er jeg lige så vild med. Det har været lidt svært i opstarten, fordi jeg vil finde det “rigtige” tidspunkt på dagen at træne, hvor jeg ikke kappes med pensionister og store bøffer der pruster. Dertil har jeg døjet med et hold i ryggen, og har af en fysioterapeut fået instrukser om kun at…