“Stop and smell the flowers”
Jeg taler lige rigeligt med læger i øjeblikket. Lidt underligt fordi
Se næste indlæg >
Tålmodighed er ikke min stærke side
Christina Winther
Igår skrev jeg om hvordan jeg idag skulle være et “emne” ved en konference på psyk. Det møde er nu overstået, og som lovet fik jeg besked fra dem bagefter…
Well… dvs at jeg ikke fik et opkald som ventet. Jeg fik en besked i e-boks og bliver bedt om at møde op til et møde, de forventer vil tage 1 time. Vildt spændende – men…. mødet er først d. 23 maj!! For helvede!!!
Dvs at jeg skal vente til efter vores ferie. Når lige at komme hjem og så afsted til det møde. Jeg får uden tvivl mere og mere tålmodighed med alderen, men her bliver den altså godt nok testet! Hvorfor har jeg været til debat under den konference og hvad skal jeg have at vide ved det møde??
Det gør mig spændt og nervøs.
Ellers er der faktisk en imponerende ro i mit liv. Fred OG ro. Jeg har endda overskud til at tegne..
Jeg har haft nogle konflikter der har taget hårdt på mig. Jeg sagde min mening og ville ikke underlægges andres regler for hvordan jeg skulle opføre mig. Det er sågar pålagt mig at jeg var den der vendte de forhold ryggen – Jeg har aldrig vendt nogen ryggen. ALDRIG!! (De store bogstaver er til kosten der læser min blog og render med sladder). Men nej, jeg vender ingen ryggen – lad mig skære ud i pap hvad jeg gør…
Jeg vil have lov til at sige min mening, det er min ret. Ingen påduttes at være enig med mig. Jeg vender INGEN ryggen, men der er nogle jeg ser i et andet lys pga begivenheder og dermed påvirkes vores interne forhold. Der sker ting der udvikler eller afslutter forholdet til andre mennesker. Måske er de ikke hvad jeg troede de var, måske opdager jeg at de ikke sætter pris på mig eller måske er man bare vokset fra hinanden. Det er iøvrigt helt naturligt – men jeg kunne aldrig drømme om at forlade nogen på den baggrund, det valg er deres… ….ikke mit!
Jeg er alt for langt i mit forløb, og iøvrigt blevet dét klogere til at gemme en evt adfærd bag min sygdom. Jeg har en adfærd der KAN være baseret på min sygdom. Feks mit manglende filter, mit behov for at have kontrol og min ofte provokerende person, men at jeg ikke vil acceptere idioter, løgne – store eller små, eller regler der påduttes mig, har ikke en dyt med sygdom at gøre.
Jeg vil ikke lade andre bestemme hvad jeg må eller ikke må. Hvad jeg burde eller ikke burde. Fordi jeg ikke vil det, er jeg det forfærdelige menneske der skal straffes. Gerne på værst tænkelige måde – og det siger heldigvis ikke noget om mig. Tænk hvis du fik mundkurv på og fik at vide hvad du måtte/ikke måtte??! Jeg har en mening om andres “livsstil” og af den grund har jeg, reelt nok, ændret mit synspunkt på dem, men så har jeg åbenbart vendt dem ryggen – iflg sladderen. (????) Antagelser der intet har på sig, og heller intet har med min sygdom at gøre. Jeg vil ikke glasere mit liv med filter og glimmer, og fortælle halve sandheder for at fremstå bedre i andres øjne. Jeg taler, for nogen, lidt for højt om den skindbarlige sandhed – det er måske pga mit manglende filter – men jeg har intet problem i at kalde det for hvad det er.
Jeg KUNNE godt gå fuldstændig i selvsving over tåbelighederne og råbe ualmindeligt højt, det forventes næsten af mig, men jeg vælger at skrive om det istedet – jeg er imponerende stille…bare ikke på skrift. Det er åbenbart meget værre??!
Jeg er ikke uden fejl. Jeg er tapetseret med fejl. Men jeg er altså også kun et menneske, der begår de fejl. Jeg er et menneske der ikke vil stoppe med at sige min mening. Jeg er et menneske der har lært at vende det døve øre til stupiditet, og skriver det ud istedet for at skrige det ud. Jeg vil ikke ændre andres syn på mig – eller forlange accept – det absolut vigtigste for mig at jeg acceptere mig selv og det lod jeg har fået i livet…!
Jeg er den jeg er, og jeg acceptere mig selv ♥️
.