Jeg har altid sagt at man ALDRIG må gå kompromis med sig selv. Man kan gå på kompromis med alt andet – men aldrig sig selv… og jeg er det store skvat der altid går på kompromis med mig selv. Gør ting jeg egentlig ikke har lyst til. Siger ting jeg bare slet ikke burde sige. Altså – generelt gør jeg alt det, jeg fraråder andre at gøre. Det er mange år siden jeg har haft nytårsfortsæt. Rygestop, slankekure, træning.. Alle klassikerne – jeg korser mig, når jeg ser tilbage på de løfter jeg har afgivet mig selv og andre. INGEN af mine nytårsfortsætter er blevet til noget. INGEN!!!! Jeg ved hvad jeg vil næste år. Jeg vil bruge så…

Det her år har ubetinget været så langt, at jeg har troet at det aldrig ville ende. But here we are!! Det er næsten slut, og er du da helt færdig hvor jeg kan reflektere, så mit hovede det spinner. Det er næsten så “Exorcisten” er en vat-arm ved siden af! Simons cancerforløb har uden lige, været det værste. Sjældent har vi været så gennemsyret af frygt. Det gik så hurtigt at vi næsten ikke kunne følge med. Nærmest fra den ene dag til den anden, væltede det hele rundt. Han finder knuden – inden der var gået en uge fik vi svar, og han blev opereret, og så startede hele møllen. Kemo? Spredning til lungen? Hvad så nu? Hold…

Jeg er gået i seng. Dynen pakket godt omkring mig. Hørebøfferne på, med musik der er “easy on the ear”, en skål med friskskåret mango – og jeg vil ikke forstyrres, eller være i kontakt med omverdenen!! Jeg gør som Maude fra Matador. — Der må være nogen derude der genkender den følelse af at stå, som barn, ude i skolegården – se alle de “populære” der står og snakker og griner, mens man selv står på 1-2 m afstand…og slet ikke eksisterer. Man er 100% usynlig, og utilpasheden er “of the charts”..  Min forældre var mange ting, men de har ALTID lagt en gigantisk ære i at lære os unger hvordan man begår sig! – og det er 100% givet…

Det er ikke én jeg gider være venner med. Det er ikke én jeg vil ha´ i mit liv. Det er ikke én jeg har brug for. Det er ikke én jeg forstår. Jeg forstår ikke hvorfor dét kommer nu.. eller bare generelt. Men jeg kommer ikke udenom det, og jeg kan ikke skille mig af med den – ihverfald ikke lige foreløbig. Angsten!!! Den kommer når jeg mindst venter det, og det er vitterligt de mest ÅNDSVAGE ting der trigger det. Når jeg står midt i det kan jeg slet ikke tænke logisk, men bagefter kan jeg tage mig selv til hovedet og vitterligt ikke forstå “what the hell” der lige skete. Idag fik jeg vitterligt et angstanfald for…

Billedet nederst er mit barndomshjem! Mine forældre købte et gammelt hus på grunden, rev alt ned undtagen de bærende vægge – og byggede mit barndomshjem op! iiiiiih hvor han flottede sig den gamle.  Have, kirsebærtræ, carport, campingvogn, akvarie forenden af badekarret, kaniner, labrador… Familien Danmark – med skeletter i skabet og seksuelt misbrug. Jeg var 15 år gammel sidst jeg var i det hus. Ca. 1 år før misbruget stoppede. Vinduet i gavlen… det var mine forældres soveværelse! All I want to say about that room right now…  Det er underligt at se huset igen! Tænk at kunne gå rundt derinde?! Ville det hjælpe noget? Ville det hjælpe mig? Ville der overhovedet komme noget godt ud af det? Er det…

WHAT. A. WEEK!!  Jeg skal da lige love for at den forgangne uge har været det VILDESTE rutchetur i følelsesregisteret! Wauw for en tur! Jeg fik mit livs første “flash back” ift min barndom, og jeg blev så forskrækket at jeg slet ikke kunne være i mig selv – eller andre steder for den sags skyld! Det blev trigget på den mest latterlige og ekstreme måde! Det er selvfølgelig pga CSM blevet nemmere at dykke ned i minderne, men “so far” har det været mig selv der har administreret det-…ish… Short story long; Min kære mand er et madøre, og får han serveret noget så simpelt som broccolisalat, er det som at se et barn gå amok i Fætter BR…