Jeg har længe ikke haft et behov for at skrive hér på bloggen. Jeg har ikke som sådan, haft travlt, eller ikke haft noget at skrive om.. Men jeg skriver ikke “bare” for at skrive. Jeg har brug for at have noget på hjertet. Der er stilhed.. Jeg er nu på 6. uge uden psykofarmaka og til min store overraskelse har jeg mentalt aldrig haft det bedre – og jeg bliver bare mere og mere bekræftet i at jeg IKKE har bipolær lidelse, men har Kompleks PTSD. Men det er ikke noget der fylder i min hverdag. Jeg tænker ikke over det, og gør egentlig ikke noget for at underbygge min overbevisning. Det har jeg ikke brug for – fordi…
Velkommen
Det lyder kliché, men; ”Velkommen på Bloggen”. Jeg hedder Christina Winther, (49) og jeg er gift med Simon. Jeg er mor til to lækre møgunger, og mormor til det smukkeste menneskebarn. Ej at forglemme er jeg hundemor på latterligt højt plan til min Grand Danois. Ubetinget det bedste man kan gøre for sit skrøbelige sind, er i øvrigt at have et kæledyr – i min optik. Jeg gik så ud og fandt den største på markedet.
Jeg startede med at skrive på min blog for ca. 8 år siden. Ikke fordi at jeg ville, at hele verden skulle læse om mig og mit, men fordi jeg opdagede at det hjalp mig. Alle de krøller der var ”INDE I MIN HJERNE”, rettede sig lidt ud ved at få ting skrevet ned. Det er form for selv-terapi.
Min blog handler om hverdagen med krøller på hjernen, i form at min Bipolare lidelse, (Type 1), min "nye" diagnose med Kompleks PTSD, men i høj grad også om min opvækst med misbrug, vold og krænkelser. Jeg kommer ind på mit enormt lange forløb ved psykiatrien. Almen terapi, hypnoseterapi og mit forløb ved CSM. Bloggen handler også om mit ekstremt svære forhold til min familie og generelt andre mennesker, min angst, min K.PTSD og hverdagen med op- og nedture.
Tonen er bramfri og ”lige ud af posen”. Jeg håber du læser med fordi du ikke blot er nysgerrig, men også fordi du har en interesse i hvad der sker ”INDE I MIN HJERNE”.
De kærligste & krøllede hilsner fra mig til dig
/Christina