Grim adfærd

Processen i at skille mig af med mennesker, føles nogle gange som om, den ingen ende vil tage!!! Man bliver bare mere og mere overrasket over hvor mange mennesker der har en adfærd, man som menneske tager afstand til. Jeg opdager nye sider af mig selv som er essentielle og giver mig et enormt indblik i hvad jeg vil stå model til, og hvilke mennesker jeg bare IKKE skal have i mit liv. Jeg er jo altså ikke røv pisse hellig og kan sige mig fri for fejl og mangler – men det står mig heldigvis frit for at kunne sige, hvad jeg personligt er blevet for gammel til at gide at beskæftige mig med. Det er allerhøjeste grad “grim”…

Stress eller udmattet??

Jeg sover uhyggeligt dårligt. Jeg får spontane tudeture. Ikke bare almindelige tudeture – jeg hulker af gråd. Jeg kan ikke overskue en skid og holder mig helst for mig selv. Jeg tager hellere end gerne i stalden. Tømmer bokse for lort og fylder dem med halm – fordi jeg på den måde også kan tømme min hjerne for lort. Derude har jeg “fri”… Hjemme føler jeg mig “fanget”. Jeg kan ikke tænke, spise, bade eller sove… Jeg ved godt selv hvorfor. Med alt det jeg har gabt over måtte det ske. Galoperende stress der suger næringen ud af mig og dermed giver udmattelse. Er det overhovedet stress og udmattelse? Eller min bipolære tilstand der mindfucker mig… – Intet i dette…