forløsning og accept

Voksen eller udvikling?

Peter Pan ville ikke blive voksen!! Som barn syntes jeg at voksne var vildt gamle – næsten uanset deres “ældre” alder. Voksne er kedelige og så drikker de sort kaffe. Voksne bærer i reglen også på gigantiske ansvar.

Men hvornår er man voksen??

Altså taget i betragtning af at jeg bliver 46 til sommer så vil jeg nok, af de fleste blive defineret som voksen. Jeg bryder mig bare ikke om at blive ældre/gammel – jeg vil hellere føle at jeg får mere og mere erfaring i livet.

af23ba0f-acc2-40a6-b008-8a374be97a76

Mit sind er på ingen måde alderssvarende. Jeg gad SÅ godt være 22 altid, men med samme livserfaring jeg har nu!! Det er som om, at des ældre man bliver des mindre kan man tillade sig, og des mindre “må” man. Det forstår jeg simpelthen ikke. Hvem har lavet de regler? Jeg vil gerne have en forklaring……..

Alder er lig med erfaring, hvilket jo på sin vis er positivt – ikk’?? Mjoooh…… ikke altid. Desværre.

Erfaring gør klog. Man bliver klog af skade. Det lyder sgu smart, men nogle “nye” erfaringer vil man gerne være foruden. De kan af gode årsager ikke undgåes, men man kan stadig godt forbande dem langt væk.

Man kan gå mange mange år og have én opfattelse af en situation eller et menneske i sit liv, så udvikler man sig – logisk nok – og man bliver erfaringer rigere: Situationen eller personen var slet ikke det man troede de var! Skuffelsen bliver ENORM!

Man har dedikeret sig selv og har lidt naivt troet at det gik begge veje. Man glemmer måske at stille sig selv nogle trælse spørgsmål fordi man ikke vil høre sandheden –  fordi man godt kender den. Spørgsmål der måske vil så tvivl, om det man har opbygget over lange perioder. At det slet ikke er det man troede.

Den slags spørgsmål havde jeg ikke stillet for feks 2 år siden. Jeg har fået en erfaring, der giver mig lyst til at stille de nærgående spørgsmål. Den erfaring ville jeg gerne ha’ været foruden. Jeg opdager jo at tingene ikke er som jeg troede, og så bliver jeg virkelig ked af det og forvirret.

Jeg føler mig forvirret. Når jeg tvivler på en situation eller en person, så trækker jeg mig. Det er vel min måde at forsøge og få et overblik over hvad der sker og hvad jeg skal stille op med det!

Mit liv er generelt op til revurdering! Jeg ændrer mit syn på andre. Jeg acceptere mig selv og tillader ikke andres manglende accept. Hvis det betyder at jeg må trække mig lidt fra situationer og personer, så er det, det jeg gør…

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

forløsning og accept