Der sidder to personer på en bar

Der sidder to fremmede mennesker overfor hinanden. De er fremmede for hinanden på trods af at de kender hinanden ret godt. Kryptisk. De har været i hinandens liv altid. Men de kender ikke hinanden i dybden. Overhovedet ikke. De drikker vin, taler om ligegyldigheder, om vejret og vinden. Det er som at følge med i nyhederne ude fra køkkenet mens tv´et kører i stuen. Man lytter bare og underholdes. Der drikkes meget vin og de griner til de græder over latterligheder og historier. Hold kæft hvor bliver de fulde. To voksne mennesker der drikker sig teenager-stive. Det er ikke kønt, men det er kraftedme sjovt. De synger med på sange de ikke kender teksten på, og græder over minder på…

Med snotten i jorden og på vej til Tyskland

Det er de færreste der har en humoristisk sans når de er sårbare og/eller er bange for stort set hvad som helst. Har længe døjet med helbredet, men ingen kan rigtig finde ud af hvad jeg fejler. Har været i Horsens, Århus, Aalborg og Hobro for at blive scannet og få tager 1000 blodprøver. Jeg har noget i halsen og de er simpelthen ikke enige om hvad det er. De ved bare at der er noget.. Jeg forsøger at hoppe op på det og falde ned på det, men det sidder da i baghovedet, og jeg ville stikke en plade hvis jeg ikke tilstod at jeg er lidt skræmt. Det er ikke noget jeg har delt ud af ret mange…

Nu med psykolog til hunden!!

Min hund. Min kæmpe klodsede baby. Min grand danois Malthe. He needs help!!! Han lider af separationsangst og det har taget overhånd. Kan ikke tage ned og handle. Besøge veninder. Gå i biffen. Tage til familiemiddage – uden skrumlet. Det er bare ikke altid lige nemt på trods af at vi har babysitter. Vi har nu kontaktet en adfærdsterapeut til ham, fordi det bliver et større og større problem. Fordi han konsekvent vil være nær mig, bliver jeg stresset. Det er 24/7… han har sin plads under trappen, og går jeg i køkkenet vil han med. På badeværelset. Ud og ryge på terrassen. I vaskekælderen. I stuen. Ovenpå. Overalt. Konstant. Det stresser mig og det stresser ham. Terapeuten bad mig…

Hjemmegående med behov for ferie

Man skulle jo ikke tro at når man går hjemme og bliver fedet op med en førtidspension at man skulle få behov for ferie og afslapning – men det har jeg altså… Sidste weekend flyttede vi i det nye hus, og der var FULD fart på. Én ting er at pakke og flytte, men jeg HADER fulde flytterkasser og at ting er på plads hurtigt muligt, så jeg kan ikke hvile i at den slags tager tid. Nej, det hele skal pakkes ud og sættes på plads hurtigst muligt. Det var så den weekend der smuttede der. Simon arbejder i alle hverdage på sjælland, så det var ikke meget vi så til hinanden den weekend. Han kom så hjem torsdag…

Deltidskunstner

Da jeg var barn..faktisk fra jeg kunne holde på en blyant har jeg tegnet. Min mor sagde at jeg tegnede edderkopper overalt… (Måske derfor jeg idag ikke er bange for dem)?! Jeg har ALTID malet og tegnet. ALLE DAGE!! Men… des mere jeg blev behandlet for min bipolar lidelse, des mere “forsvandt” lysten til at tegne og male. Det var som om jeg pludselig ikke kunne finde ud af det??! Har haft udstillinger, været i aviser, har designet fra enden til anden, utallige har mine værker hængende og “puf” væk var lysten og evnen. Begge mine unger har “arvet” det kreative gen iøvrigt. De kan bare det pis… Nu er jeg begyndt at tegne og male igen!! Jeg ELSKER det!!!!…

Hvor langt er der fra A til Å?

Det tager ret præcist 11,06 sekunder at tale/synge alfabetet. (Jeg ved det, fordi jeg er neurotisk nok til at tage tid på det mens jeg sad og sang). Jeg undres også over hvorfor det hedder A til B, når det er pisse nemt at gå fra A til B. At komme fra A til Å, se det er straks en anden sag. Det er også en anden sag når det ikke drejer sig om at tale/synge alfabetet, men om at komme igennem sit liv og sin mentale tilstand og hvad ellers livet har smidt efter dig af ulykkeligheder. På ca. 2 år er jeg kommet fra A B C D..´ish, til omkring ”i”. Sgu da ret godt gået hvis jeg…

Livet i billeder

Jeg tager billeder og screenshots af ALT!! Folk er så trætte af mig, men jeg tager vitterligt billeder af ALT! Det er mine minder. Jeg er visuel når det gælder minder – jeg vil se dem. Gik mit fotoalbum igennem og hvert eneste billede er for mig et minde som jeg elsker, savner og forguder. Det er billeder der fortæller en historie om dengang for mange år siden. Om sidste uge. Om igår. Hvert eneste billede gemmer jeg. Hvis ikke på min iPhone så på facebook i mapper der både er tilgængelige for venner/familie, men også i private mapper kun jeg kan se. Jeg elsker alle mine billeder, men nogle mere end andre.. Minder kan glemmes fordi de er så…

Flytning, gentagelser og karbad baby

SÅ flyttede vi endelig. Vi fik muligheden for at få nøglen før tid, og fordi Simon arbejder på Sjælland i ugedagene gjaldt det om at udnytte at han var hjemme på weekend. Få dage før hjalp jeg en veninde med at flytte og kom til skade med hånden. Komplet skæv og hævet håndled – halleluja for veninder der kom til undsætning og hjælp. Vildt som folk flytter i tiden – vi flyttede, begge mine veninder flytter og min svigerinde flytter. Folk lever i papkasser der iøvrigt går på runde.. men ELSKER mit nye hus. Nu må det fandeme godt være slut med at flytte!! Vi har haft uhyggeligt travlt, og det går direkte i min hjerne! Jeg begynder at glemme,…

Familie behøver ikke at være familie

Forældre, søskende, fætre og kusiner. Det er selvsagt familie man er relateret til. Jeg har søskende, fætre, kusiner og hvad der ellers er på stamtræet. Mine børn er for mig min aller nærmeste familie. Men man behøver ikke at være i familie med hinanden for at være i “familie”.. Der er en lille håndfuld af mennesker, som jeg i den grad anser som min familie. Jeg har et tættere forhold til dem end flere i min familie – det syntes jeg ikke at der er noget forkert i. Tænker at der er flere der har venner som er tættere end familie – af forskellige årsager. Jeg har nogle veninder. En lille håndfuld – og de er i den grad, i…

De “usynlige” venner

Jeg har nogle få og MEGET tætte veninder. Nogle har været det i 20 år, andre i 10 år. Jeg elsker dem dybt og de har “min ryg” ubetinget. De er fløjtende ligeglade med hvordan jeg ser ud, hvad jeg fejler og hvad jeg siger og gør. Jeg bliver accepterer og behøver ikke at lave om på mig selv. Der er også andre veninder. De er bare lidt mere usynlige, om man vil. Jeg er SUPER dårlig til at vedligeholde de venskaber, og når de viser sig fra de mest fantastiske sider, bliver jeg overvældet af dårlig samvittighed. Jeg var en petit og ranglet 16 årig da jeg møder Vibeke. (Shit det er 29 år siden).  Vi havde – og…