Det er næsten som om min “skæbne” kan ændres i næste uge. Jeg sidder helt ude på kanten af stolen.
Se næste indlæg >
Status
Christina Winther
WHAT. A. WEEK!!
Jeg skal da lige love for at den forgangne uge har været det VILDESTE rutchetur i følelsesregisteret! Wauw for en tur!
Jeg fik mit livs første “flash back” ift min barndom, og jeg blev så forskrækket at jeg slet ikke kunne være i mig selv – eller andre steder for den sags skyld! Det blev trigget på den mest latterlige og ekstreme måde! Det er selvfølgelig pga CSM blevet nemmere at dykke ned i minderne, men “so far” har det været mig selv der har administreret det-…ish…
Short story long; Min kære mand er et madøre, og får han serveret noget så simpelt som broccolisalat, er det som at se et barn gå amok i Fætter BR med 1000kr på lommen..
Når maden er god, skal der “lyde” til.
“Mmmmh… uhhmm…. Namnamnam”
Til at begynde med, sidder jeg og tænker at han godt lige måtte dæmpe sig lidt, men så kommer der et “mmmh” med den – and this is gonna sound weird – helt rigtige klang… om man vil 🙄
På under et halvt sekund fik jeg mit livs første og mest modbydelige flash back! ALT kommer galoperende som en psykotisk tsunami. Jeg kunne INTET gøre. Jeg kunne mærke berøringen fra dengang! Lydene. Lugten.. ALT!!
– og jeg skal da lige love for at kroppen og sindet reagerede for fuld smadder! Angst som jeg ALDRIG har oplevet det før.. Har brækket mig mere denne ene uge end jeg har kysset kummen de sidste 20 år. Den tunge elefant stod og trampede på brystet, kvalme og hysteriske tudeture.
Da jeg dagene efter vil gå med hunden, både for hans skyld, og for at jeg kunne komme ud og få noget luft, ender jeg midt ude i ingenting – og ovenstående starter forfra. Psykotisk tsunami!! Midt ude på en pløjemark, mens min hund blæser rundt i små cirkler som en komplet idiot!
På under 10 min. har jeg haft min læge i røret, CSM og Simon – der iøvrigt på et splitsekund tog fri fra job og hastede hjem – og også resten af ugen. (Gotta love that man ❤️). En komplet fremmede fra en senfølger/traume-gruppe bruger timer på at “tale mig ned”, lægen ordinere beroligende piller.. De efterfølgende dage er gået med angst, kvalme, opkast og at “lave en Maude”!!
Jeg er ikke fan af de beroligende piller fordi de er uhyggeligt vanedannende, og selvom jeg kunne tage 30mg om dagen har jeg kun taget maks 10mg.. Men trætheden kom! Træt træt og lidt mere træt! Det hjalp ikke at jeg midt i det hele skulle til samtale med Psyk i ny region. Ny afdeling, ny læge… midt i alt det hér! Var klar til at lave en Maude for life..
Samtalen forløb over AL forventning!!! De syntes jeg skal fortsætte på det beroligende som PN! (Ved behov). Men med hænderne jublende over hovedet, er jeg hermed ikke mere tilknyttet psykiatrien!! YES YES YES!! Min bipolære lidelse – hvis den overhovedet er der, er lagt i en lukket og låst skuffe. Slut med samtaler, tung medicin og alt det pis det tog med sig.
Elefanten fjernede øjeblikkeligt to fødder fra brystkassen ❤️
Angsten gik fra 1000% til 5% og roen sænkede sig sågar så meget at der nu kun er let kvalme – ikke mere opkast!
Ugen sluttede af med ultimativ RO I SIND OG SJÆL!! Hygge med familien. Kælketur. Nyde de hverdage Simon har været hjemme. Hjertet banker stadig lidt hurtigt. Kvalmen og angsten ulmer kun minimalistisk. Men – Jeg føler mig tryg og elsket..
Men for helvede en uge… Jeg ved der kommer flere af den slags “ture” – men håber jeg nu er lidt mere forberedt ❤
.