Nytårstalen

Det her år har ubetinget været så langt, at jeg har troet at det aldrig ville ende. But here we are!! Det er næsten slut, og er du da helt færdig hvor jeg kan reflektere, så mit hovede det spinner. Det er næsten så “Exorcisten” er en vat-arm ved siden af!

Simons cancerforløb har uden lige, været det værste. Sjældent har vi været så gennemsyret af frygt. Det gik så hurtigt at vi næsten ikke kunne følge med. Nærmest fra den ene dag til den anden, væltede det hele rundt. Han finder knuden – inden der var gået en uge fik vi svar, og han blev opereret, og så startede hele møllen. Kemo? Spredning til lungen? Hvad så nu? Hold kæft hvor var vi bange – det er vi nu stadig, den slags frygt sætter sig i én – men han er opereret, og de følger ham TÆT med scanninger og blodprøver. Nu er vi 1 år inde i forløbet, han arbejder, han har det godt, VI har det godt – men det er aldrig noget man helt kommer sig over. Turene til Skejby har jeg stadig ikke vænnet mig til, og det kommer jeg aldrig til. Det gode – om man vil – der fulgte med, var at vi oprigtigt opdagede hvem det egentlig var vi havde i vores liv. De mennesker der stod der fra samme sekund, vi meldte det ud – og de mennesker der så absolut slet ikke burde være der, og heller ikke er der mere. Taknemligheden for de fantastiske mennesker forsvinder heller aldrig. Oprydningen i inderkredsen var hård, men idag er vi sgu også taknemlige for dén mulighed.

Jeg afrunder 2021 af med, at i denne sidste uge af året, trappe ud af min medicin. Jeg går ind i 2022 uden medicin mod bipolær lidelse. Det er idag søndag – på onsdag er sidste dag med den medicin jeg troligt at taget dagligt i mere end 8 år. Det føltes nærmest som om, en epoke er slut. Psykisk fik jeg det forbavsende godt af at trappe ud. Jeg er ikke mere tilknyttet psykiatrien, og selvom det faktisk var lidt skræmmende at skulle ud af “systemet”, har jeg fuldstændig overrasket mig selv. Jeg har det som om, at jeg har opdaget, at det slet ikke var en sygdom jeg gik rundt med, men i stedet “fantom-smerter”. Jeg tror ikke længere på at jeg er bipolær – ikke med den viden jeg har fået gennem det forgangne år. Jeg har Kompleks PTSD – og det åbnede en helt ny verden for mig. En langt større indsigt i mig og mit – og uden medicin. Jeg fortsætter ved CSM, så længe jeg kan og skal. Jeg skal stadig lære at leve med min barndom og mine traumer på en sund måde – det RIVER i følelserne, men jeg kan og skal det her…

Jeg er en gammel hund der har umådeligt svært ved at lære nye vaner. Det er næsten som om at alle celler i min krop protesterer, når jeg siger til mig selv; “Christina, nu stopper du altså med tro at du kan ændre på alle andre end dig selv“.. Jeg har de mest sindsyge forventninger til andre mennesker. Uanset relation. Forventninger kommer 100% fra mig selv, og tit har de involverede ikke et begreb om hvad jeg forventer og hvorfor. Jeg forventer at folk skal opføre sig, som JEG evt ville i givne situationer. Min retfærdighedsfølelse er på overarbejde for fuld smadder, og når mine forventninger ikke indfries, kommer det fuldstændig bag på mig. Det er én af de ting jeg ALLER ALLER helst vil ligge fra mig. Der kommer konsekvent skuffelse ud af det. Jeg vil gøre alt hvad der ligger i min magt for stoppe med at FORVENTE, for i den sidste ende er det kun mig selv det går ud over. Jeg skal accepterer at andre ikke vil gøre for mig, hvad jeg ville for dem..

Igen – jeg syntes at det her år har sneglet sig afsted. For helvede det har været langt, og der er nu kun en lille uge tilbage, og det kan ikke gå hurtigt nok. Jeg har mennesker i mit liv jeg aldrig ville kunne undvære, også selvom jeg nogle gange “glemmer” at min omgangskreds, og dem der elsker mig, faktisk er større end jeg går og tror. Jeg skal blive bedre til at huske dem – og fortælle dem hvor meget jeg værdsætter dem.

2022 behøver ikke at være “mit” år. Det er så kliche.. men jeg træder ind i det nye år med hovedet højt, men med alle forventninger skruet ned på laveste blus. Jeg har INGEN anelse om hvad jeg egentlig vil i det nye år, jeg har ikke lagt nogen plan.. og det passer mig ganske udemærket.

GUD BEVARE DANMARK….og søens folk

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.