Det er ikke én jeg gider være venner med. Det er ikke én jeg vil ha´ i mit liv. Det er ikke én jeg h
Se næste indlæg >
Maude
Christina Winther
Jeg er gået i seng. Dynen pakket godt omkring mig. Hørebøfferne på, med musik der er “easy on the ear”, en skål med friskskåret mango – og jeg vil ikke forstyrres, eller være i kontakt med omverdenen!!
Jeg gør som Maude fra Matador.
—
Der må være nogen derude der genkender den følelse af at stå, som barn, ude i skolegården – se alle de “populære” der står og snakker og griner, mens man selv står på 1-2 m afstand…og slet ikke eksisterer. Man er 100% usynlig, og utilpasheden er “of the charts”..
Min forældre var mange ting, men de har ALTID lagt en gigantisk ære i at lære os unger hvordan man begår sig! – og det er 100% givet videre til den yngre generation i familien. Det er en selvfølge! Stik lappen frem og præsenter dig selv ordentligt. Fuck om du ikke kan lide personen, så “kvæl dem i venlighed” og æd den, i de få øjeblikke det tager! Spis pænt. Sid ordentligt. Kig folk i øjnene.
Egentlig ret gammeldags, men for os er det ret elementært! Vi kan i svage øjeblikke afvige fra det vi har lært – men grundprincipper er der!
Guderne skal vide at jeg har vandret et par 100 km væk fra de principper når vrede/sorg/frustration får taget i mig, men det tager mig et splitsekund at finde tilbage ved behov!
Jeg er ikke skide god til at kvæle folk i venlighed iøvrigt! Det var min mor derimod ekspert i. Shit, hun havde en beundringsværdig evne til at være “køligt høflig”.. Rent mesterværk at overvære!
Jeg kan lidt for nemt blive en bitter gammel krage.. Men kommer jeg i en situation hvor jeg ikke kan komme uden om at skulle kvæle nogen i den venlighed, så gør jeg det! Jeg stiller selv ret høje krav til venlighed fra andre, så må jeg sgu også lige hanke op i mig selv, når det er nødvendigt.
Jeg glemmer nogle gange at andre ikke nødvendigvis har den “standard” – bevares, men har vi ikke alle lært bare lidt hjemmefra, der kan bruges til den slags situationer??!!
Kan hermed konstatere, at der vitterligt er nogen derude, der ikke evner at tilsidesætte deres ego’er og bitterhed, for noget så simpelt som julefreden, og simple 10 minutters varighed!
Jeg blev ikke forarget, eller som sådan overrasket! Fra de “rækker” kommer det ikke bag på mig, og det var faktisk lidt forventet. Men jeg blev “ydmyget” og usynliggjort foran mit barnebarn og min datter – og dén havde jeg ikke set komme!! Jeg var ikke ene om ubehaget, fordi den var så tyk at man kunne skære i det. Min datter skal iøvrigt aldrig undskylde til mig, for andres dårlige adfærd – så det var jo ikke engang kun mig det gik ud over!
Igen – fra de “kanter” kommer det ikke som en overraskelse! Men foran min egen familie!!?? Seriøst?? Så ejer man altså hverken skam, pli eller noget som helst andet at være stolt over!
Endnu værre, da jeg kører derfra bryder jeg helt sammen – 200 km hjemmefra. I juletrafik. Kæft der var langt hjem!
Ikke pga personerne, de er mig fuldstændig ligegyldige – men over at jeg som snart 50 årig kan genfinde skolegårds-følelsen pga intetsigende mennesker, foran mit barnebarn – der gud ske lov med hans alder, endnu ikke har opdaget hvad den slags er.
.