Home sweet Home

Velkommen

Det lyder kliché, men; ”Velkommen på Bloggen”. Jeg hedder Christina Winther, (49) og jeg er gift med Simon. Jeg er mor til to lækre møgunger, og mormor til det smukkeste menneskebarn. Ej at forglemme er jeg hundemor på latterligt højt plan til min Grand Danois. Ubetinget det bedste man kan gøre for sit skrøbelige sind, er i øvrigt at have et kæledyr – i min optik. Jeg gik så ud og fandt den største på markedet.

Jeg startede med at skrive på min blog for ca. 8 år siden. Ikke fordi at jeg ville, at hele verden skulle læse om mig og mit, men fordi jeg opdagede at det hjalp mig. Alle de krøller der var ”INDE I MIN HJERNE”, rettede sig lidt ud ved at få ting skrevet ned. Det er form for selv-terapi.

Min blog handler om hverdagen med krøller på hjernen, i form at min Bipolare lidelse, (Type 1), min "nye" diagnose med Kompleks PTSD, men i høj grad også om min opvækst med misbrug, vold og krænkelser. Jeg kommer ind på mit enormt lange forløb ved psykiatrien. Almen terapi, hypnoseterapi og mit forløb ved CSM. Bloggen handler også om mit ekstremt svære forhold til min familie og generelt andre mennesker, min angst, min K.PTSD og hverdagen med op- og nedture.

Tonen er bramfri og ”lige ud af posen”. Jeg håber du læser med fordi du ikke blot er nysgerrig, men også fordi du har en interesse i hvad der sker ”INDE I MIN HJERNE”.

De kærligste & krøllede hilsner fra mig til dig

/Christina

Billedet nederst er mit barndomshjem!

Mine forældre købte et gammelt hus på grunden, rev alt ned undtagen de bærende vægge – og byggede mit barndomshjem op! iiiiiih hvor han flottede sig den gamle.

Have, kirsebærtræ, carport, campingvogn, akvarie forenden af badekarret, kaniner, labrador… Familien Danmark – med skeletter i skabet og seksuelt misbrug.

Jeg var 15 år gammel sidst jeg var i det hus. Ca. 1 år før misbruget stoppede.

Vinduet i gavlen… det var mine forældres soveværelse! All I want to say about that room right now…

Det er underligt at se huset igen! Tænk at kunne gå rundt derinde?! Ville det hjælpe noget? Ville det hjælpe mig? Ville der overhovedet komme noget godt ud af det? Er det overhovedet til at kende??

Vinduet i gavlen ville jeg dog kunne kende på 5 km afstand! Det var jo “Home sweet Home”..ikk’? Satme underligt at se igen…

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.