Specialister og amfetamin

“Grimme mennesker”

Ja, jeg snakker altså ikke om udseendet på folk!! Jeg snakker om grim adfærd. Jeg skal ikke pege fingre, fordi jeg selv gennem årene har haft en adfærd der ikke var for køn – og faktisk først inden for det sidste år, har jeg besluttet at rydde op og ud i min adfærd og i de mennesker der fik det værste frem i mig. Noget jeg skulle ha´ gjort for mange år siden iøvrigt.

Jeg har tilbragt 99% af mit liv med den indstilling, at hvis jeg råbte højeste ville jeg også blive hørt. Jeg har aldrig sagt “sørme og for pokker” – jeg har valgt at kontinuerligt bruge ordene “fuck og fucking”. Det var der ligesom lidt mere slagkraft over i min verden. Men én ting er hvordan man taler og hvilke ord man vælger at bruge – men noget der er begyndt at få mig til at reagere er folk der råber!!

Jeg har stadig mine meninger og holdninger, og får stadig behovet for at hæve stemmen og sige “fuck” – ja, det er så mest fordi jeg bliver simpelthen stadig overrasket over hvor grimt folk kan opføre sig. (Ikke at det kan retfærdiggøres). Folk jeg har kendt hele, eller det meste af mit liv – og som jeg ikke har mere i mit liv – burde simpelthen få en røvfuld noglegange!! En ting er den konflikt jeg har med dem, som jeg forsøger at komme væk fra – netop fordi det fik det værste frem i mig, men jeg bliver til stadighed overrasket over andre menneskers grimme adfærd.

Jeg reagere ret voldsomt på at blive råbt af. Tidligere ville jeg have råbt igen og startet 3. verdenskrig – med glæde – men det har vendt 180 grader. Jeg bliver angst, urolig og det tager mig flere dage at komme over. Jeg kan slet ikke overskue konflikter og kryber hellere en gerne langs væggene for at undgå dem, eller lader sågar folk slippe afsted med ting, bare for at undgå mere råberi. Min angst er blevet meget mere markant igen, og jeg trækker mig også mere og mere socialt. Jeg holder mig helst hjemme, eller allernådigst i den lillebitte cirkel af fortrolige. Jeg håber det bare er for en periode – for det er hårdt at “gå rundt med”….

Jeg ser mere og mere tydeligt at jeg har gjort det helt rigtige i feks forhold til “gamle” veninder. Når jeg ser med på de sociale medier får jeg både ondt af dem, og priser mig lykkelig for at jeg har meldt mig ud. Tidligere have jeg brugt evigheder på at skælde ud, håne og rase –  men holder mit eget løfte om ikke mere at indvolvere mig med tåbeligheder. I forhold til min familie holder jeg mig i ro – jeg magter ikke mere ballade og vil egentlig helst bare at der ikke sker mere drama. Der skal komme ro på nu – det trænger alle til.

Når andre mennesker havde en grim adfærd, har jeg haft en tendens til at følge trop og blæse det op til langt mere end det var, og kunne ikke slippe det igen. Jeg benyttede hver en mulighed for at slå under bæltet. Det er lykkedes mig at komme den adfærd til livs, og det har kostet voldsomt på relations-kontien. Det er noget jeg har skulle lære – og leve med.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Specialister og amfetamin