Optur er altid godt

Der sker en her masse – og alligevel ikke noget der er ud over normalen… eller jo, det er ud over min norm.

Kostomlægning giver den vildeste pote. Jeg har på 14 dage smidt 3 kg og kan slet ikke få armene ned, af ren jubel. Jeg er på kur og spiser sundt – og er faktisk vild med det. Jeg træner ved siden og det er jeg lige så vild med. Det har været lidt svært i opstarten, fordi jeg vil finde det “rigtige” tidspunkt på dagen at træne, hvor jeg ikke kappes med pensionister og store bøffer der pruster. Dertil har jeg døjet med et hold i ryggen, og har af en fysioterapeut fået instrukser om kun at træne ryg og på løbebåndet. – omend det kun bliver til powerwalk..

Oveni hatten er jeg ved at få fjernet en tatovering på hånden, og kunne ikke rigtig bruge hånden. Iøvrigt: SHIT det gør nuller naller at få sådan én fjernet. Jeg har tusser de fleste steder på kroppen, men den her har jeg altså fortrudt – så måtte jeg jo betale og lide for det… Dyre lærepenge!!!

Psykisk har jeg det godt, og har på egen hånd – i dialog med læge – trappet halvvejs ud af sovemedicin. Den del har jeg altid kæmpet med. Jeg tager rigeligt med medicin i forvejen, og det er hvad det er, men jeg har kæmpet VOLDSOMT med søvnen. Jeg skal til møde på psyk i næste uge, og dér skulle jeg få mere info omkring en specialist de vil ha´ ind over.

“Hvorfor vil min hjerne ikke lade mig få ro og søvn – og bliver ikke påvirket af almen medicin”??

Tidligere har jeg godt kunne hysterisk råbe vagt i gevær, ved dårlige nyheder, men har lovet mig selv at bide det i mig. Mine hvide blodlegemer er alt for høje i mine blodprøver og jeg skal til flere prøver før de ved hvad det går ud på. Jeg nægter at lade det skræmme mig og da jeg har det så godt som jeg har det, hvorfor blive bekymret?!

 

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.