Anholdt

Jeg har en evne til at havne i situationer, hvor det er noget der er så langt ude, at man næsten ikke kan fatte hvordan HELVEDE jeg kunne ende i den situation. Men samtidig er det SÅ typisk mig at de fleste bare tænker; “Hold kæft Christina hvad har du nu lavet“???

Jeg er som sagt påbegyndt dex-amfetamin, og det går fint nok. (mindste detalje i den her historie). Fordi, uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det et amfetamin-middel så skulle jeg have en kørselstilladelse. Netop fordi, at HVIS jeg skulle blive stoppet og testet vil jeg slå ud på amfetamin og risikere at blive anholdt.

WELL………….

Jeg tager min pakke med piller, og sætter kursen mod politigården. Jeg kommer ind og bliver henvist til en betjent, der beder mig komme med ind på kontoret. Flinker fyr… Skide sød. Nåh, jeg forklarer ham situationen, at jeg får de her piller, og at jeg er blevet henvist til dem om at få en kørselstilladelse. Han kigger på pillerne og siger at vi måske skulle teste mig, for at se om jeg overhovedet slår ud på dem – ellers er der jo ikke grund til tilladelse. Fino – jeg får stukket en plastik-vatpind i munden og bliver bedt om køre den godt rundt. Tager det hele som lidt af en oplevelse, for det er jo ikke hver dag man prøver den slags. Den proppes i en maskine, og så bliver jeg bedt om at gå i venteværelset fordi testen ca tager 8-10 minutter.

Jeg når knap nok at sætte mig, før han kommer ud til mig og sætter sig, viser mig et billede han har taget af resultatet…

“Christina, jeg kan jo blive nødt til at anholde dig. Du slår meget voldsomt ud på amfetamin, og da du er kørt herinde, så har du jo kørt under påvirkelse”

Jeg får sagt “jamen jamen” pænt mange gange, og smågriner sågar også, fordi jeg vitterligt tror at han gør lidt grin med mig. Men det går ret hurtigt op for mig at han sgu mener det alvorligt. Jeg forsøger næsten panisk at forklare ham at jeg altså ikke er påvirket, og at jeg jo netop er der for at få en tilladelse. Han er iskold… Han gik ret hurtigt fra at være en flinker fyr, til at være en ret skræmmende mand i uniform.

“Hvis jeg havde stoppet dig, og testet dig, så havde jeg jo anholdt dig og taget dig med til blodprøver ved lægen. At det er medicinsk kan vi jo ikke tage højde for. Slår du ud på amfetamin, så er det dét vi kigger på”

Panikken breder sig og jeg får sagt 4000 gange at jeg jo må finde løsning, og vende tilbage med evt udtalelse fra min læge.

“Sætter du dig ud i bilen og kører herfra, så anholder jeg dig – for du vil dermed køre i påvirket tilstand”

Jeg lover højhelligt at køre direkte hjem, og ikke køre andre steder før det her er på plads, men han holder efterhånden ret hårdt på at forlader jeg politistationen bag rettet, bliver jeg anholdt.

Det ender med at jeg får lov til at gå udenfor og ringe rundt – fuldstændig lamslået og chokeret. Jeg må ikke køre nogle steder, under nogen omstændigheder. Jeg får ringet til psyk. i Aalborg, hvor jeg har fået udstedt medicinen og får en sekretær til at hive fat i min læge. Han ringer efter ca. 20 min og udbryder; “Christina, hvad har du nu lavet“…?? Øøøøøhm….

(Igen, hvorfor overrasker det ikke nogen at jeg havner i sådan en situation?????)…

Det ender simpelthen med at min psykiater og en politibetjent diskuterer hvorvidt jeg er påvirket eller ej, om jeg må køre bil, om jeg kan få en tilladelse. Kort af det lange er at min helt igennem FANTASTISKE psykiater, der helt sikkert tager den her historie med på næste personalemøde, får overbevist betjenten om at jeg godt kan køre bil.

Nu er jeg kommet hjem, jeg er gået seng, der bliver jeg til imorgen – hvor jeg igen tager min pille med amfetamin…