Jeg, om nogen ved, hvordan det er med bivirkninger af medicin. Jeg er notorisk kendt for, at hvis de
Se næste indlæg >
Anders Agger Indefra
Christina Winther
Jeg har ikke selv været indlagt eller fået ECT-behandling i mere end 1 år. Jeg tænker ikke mere over det i hverdagen, men Anders Agger har på DR2 et program der hedder “indefra”, hvor han har fulgt Bo Andersen, der skal have elektrochok for hans psykiske lidelse, og får det fast hver 3. uge.
Jeg bliver SÅ berørt af at se det program. (Hvis du har misset det, så find det på DR´s hjemmeside. Jeg har lagt link ud på facebooksiden). Selvom jeg var “fast gæst” hver 14. dag på psyk for at få min ect behandling, selvom jeg har fået 50-60 behandlinger og selvom det er noget der for andre lyder voldsomt skræmmende – så var det for mig nok det MEST betryggende jeg har oplevet gennem psyk.
For mit vedkommende foregik det ikke helt som i programmet, men tæt på. Jeg føler at det i Aalborg var så meget mere “personligt”. Men det er vel individuelt hvordan man oplever ting. Jeg kan på en syret måde sidde og næsten savne min behandling – fordi den simpelthen gav mig så meget ro og tryghed. Jeg GLEMTE at jeg ikke kunne huske en skid om noget som helst. At andre konsekvent skulle minde mig om alting.
Jeg levede lykkeligt videre i min verden, mens jeg glemte alt om alt andet. De der stod omkring mig var ved at blive drevet til vanvid – og mig..?? Jeg anede ikke en dyt fordi det havde jeg glemt.
Jeg er ikke sikker på at jeg får ECT igen – jeg har det simplethen for godt. – og jeg HAR det godt. Igår holdte vi hyggesøndag med min søn, og det lunede mit moderhjerte når han siger; “Mor hvor er der rart at der ikke er al den drama mere”. Dét er jeg satme også glad for omend jeg savner resten af min familie. Specielt min datter – hold da op hvor jeg savner hende. Hun er nu selv mor til en lille dreng på 6 mdr, og jeg er 110% sikker på at hun er den bedste mor hun overhovedet kan blive. Jeg kender ikke den lille purk, men har da sneget mig til at få billeder af ham fra tid til anden. Det er svært at få et forhold til ham gennem billeder – og oprigtigt talt bliver jeg mest glad af at se min datter glad. At hun er i sit rette element.
Jeg har det selv godt – forløbet er godt, og jeg bruger KUN tid på noget der gør mig glad. Jeg skrider i en voldsom fart så snart der er optræk til den mindste form for drama. Jeg holder mortensaften med veninde, mødes med anden “nyere” veninde/svigerinde til frokost og brunch, går ture i skoven med veninder og hunden, mødes hver tirsdag med 5 veninder og hygger og nørkler.
Jeg ligger hus til tøse-julefrokost lige om snart. FEDT at kunne det uden at skulle være bange for, om der er brok over maden fordi vi bestiller ude, hvordan her ser ud i mit hjem, eller se på et uopdragent fjæs der bilder sig selv ind at man kan dø af de baktusser der er i mit hjem og dermed ikke vil røre ved noget. Stop dig selv – uhøfligt, uopdragent og iøvrigt…… det må være en ensom verden at skulle gå rundt i. Jeg er notorisk kendt for at bo pænt, rent og ryddet, så dét gad jeg sgu ikke i længden.De få venner jeg besluttede at skære fra, manglede jeg i en periode, men des mindre jeg “jagtede” dem og deres anerkendelse, des mindre blev savnet. Jeg syntes at det var SÅ ydmygende at skulle hige efter andres anerkendelse og accept, specielt hvis det var mennesker hvor jeg ikke burde. Tænk at et venskab der var 25 år gammelt, havde en effekt på mig så negativ, at jeg nærmest “jagtede” vedkommende, så jeg kunne være der var den “bedste veninde” og den hun altid gik til. Når vedkommende selv tumlede med noget, fik jeg ikke at vide, eller blev inddraget. Kontakten kom 9 ud af 10 gange fra mig – og jeg orkede ikke mere. Jeg gad ikke.. – og det er så befriende!!!
Jeg har det ikke kun godt pga ECT, men også fordi jeg får terapi og “rigtig” medicin. Jeg har det godt fordi jeg har lavet en masse ændringer – ændringer jeg normalt ikke ville ændre om jeg så fik penge for det. Det har givet ro, stabilitet og overskud. Det kan mærkes på alle fronter.
.