Fandeme underligt

Den slags dag 🖕(-og boligspam).

Vi har alle nogle dage som er indbegrebet af lort med lort på. Hold nu kæft…

Først kører jeg ud til en veninde og aflevere nogle ting. Tid til hygge… og derfra gik det kun i én retning!

Ind i den nye lejlighed og sætte ting på plads og afvente at Punkt 1 skulle komme med det nye køleskab. Kl 15:00 – og havde på forhånd “advaret” dem om en stejl og snæver trappe op til lejligheden. Fint, ingen problem! 

Opkaldet fra sygehuset kommer så endeligt. Har ventet i en uge! Svaret på de prøver jeg fik taget i Horsens. Skjoldbruskkirtler og forkammer i hjerte er på overarbejde. Medicin og scanning i Aarhus. Stofskifte gået amok. Flere prøver og ekg i vente. PIS! Det er ikke rigtig feset ind endnu tror jeg.

Kl. 15:20…. mit opkald til Punkt 1 om ikke tidsrammen skrider lidt?! “Jaaaah de blev lige lidt forsinket”. 

Kl. 16:30….. opkald fra chaufføren der ikke kan finde huset, der ligger MIDT på vejen, få 100 m. fra deres butik.

Kl. 16:35…. opkald fra chaufføren der stadig ikke kan finde det, og jeg må stille mig ud på vejen og guide ham.

Han ankommer, stiger ud og siger som det første; “Din bil skal flyttes” og går uden at kigge på mig, direkte op i min lejlighed og bander HØJLYDT af trappen. Påpeger høfligt at jeg altså havde fortalt om trappen i butikken. “De ved kraftedme ikke en skid i den butik”!!! Så var stilen ligesom lagt…

Han VADER ind i lejligheden og tager det gamle køleskab ud, og brokker sig højlydt – er på det tidspunkt holdt op med at lytte og siger bare; “Nåh da, jooh, jaah” til alt han siger. Køleskabet kommer ned med en elektrisk sækkevogn – stadig under voldsom protest fra chaufføren.

Nu skal det nye køleskab op. “Vi bærer det op, det er nemmest”! WUT????? VI?????? I shit you not… jeg gik fucking med til det! – og jeg gik fucking nederst!!! Under køleskabet, og jeg kunne kun holde fast i de brede strips omkring kassen. Han slæber det over gulvene ved hjælp af min dørmåtte, og flår pap og flamingo af. Nu skal det på plads! Dér opdager jeg, at min håndflader bløder efter at have moslet rundt under det køleskab. Nu til det tragikomiske….

Det er 1 cm for højt! EN CENTIMETER!!!

Den PMS-mopsede chauffør skrider gud-ske-lov, mit køleskab står midt på gulvet og nu er jeg satme træt! Træt i mit hovede. Ringer til udlejer der vil ordne det mandag. Så meget for at flytte ind i weekenden! Kan det blive meget værre nu?

Min nevøs far skriver om jeg vil lufte deres hund fordi han har overarbejde. Deal – godt med et afbræk i det der nu var lidt stressende. Vapperne hyggede!

21cf56dd-05f6-4cb2-9f7d-95e6389d704f

Fuck it… Simon er til noget firmahalløj og jeg vil købe en salat fra Kylling & Co. I aften fortjener jeg sgu noget nemt aftensmad. Betaler, får min bakke….spritter hænder som de ønsker! Det kan IKKE anbefales med håndflader der er flået op af strips omkring køleskabet. Det lærte jeg på den hårde måde!

Min tålmodighed er nu SERIØST på prøve! Nu vil jeg fandeme hjem!! Hjem i min seng, tænde på Netflix eller Viaplay og bare slappe af.

I tror simpelthen at det er løgn!!!

JEG ER LÅST UDE!!! 

Tager i pis på mig deroppe under skyerne??? Får fat i udlejer og får nøgle! Jeg lavede en “Maude” for fuld smadder!! Pisser smæk fornærmet i seng!

REND MIG!!! 

Bonus: Fik alt jeg kunne, på plads i lejligheden!

da66ff57-2ca4-4ad6-96e9-9edebdb7d1f6 ab5a2cca-bc57-4eda-b6cb-d3582d74f0f3 ae18f51e-5929-49fb-83c0-b8f7c00c2d25 78bf82f1-1d58-4a7f-bdab-2e09f97f7d15 d6e74d97-1a56-4e1a-8178-9e5fce5fb571

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fandeme underligt