Befriende

Har den forgangne uge godt nok trukket nitten, når det gælder dialog med andre og at komme til enighed med andre. Jeg nærmest skriger min frustration ud, og har SÅ svært ved at acceptere at det faktisk ikke er andres problem men mit. DET VED JEG GODT for helvede, men derfor kan man for pokker da godt søge og have brug for opbakning. Jeg ved godt at jeg ikke får den, det har jeg fået at vide 10.000 gange.. men man er vel stædig ikk`?

Har to gange idag været så stresset at jeg gik ud og brækkede mig. (Normalt vil jeg hellere brække lårbenet 7 steder, end at kaste op). Jeg trækker mig ind i mig selv, er ked af det og sender beskeder til folk på det HELT forkerte tidspunkt. Erfaring burde gøre mig klogere; Send aldrig beskeder i vrede. De er sendt, og ja de er sendt i vrede, men jeg mener hvert et ord:

Jeg har brug for opbakning. Det er ikke nok at i er enige med mig, smiler sødt og fortæller mig at det hele godt er noget møg. Bak mig nu op for helvede, og lad os én gang for alle får styr på at de løse ender, så der kan komme en ro på. AAAAARGH!!

Nu er jeg jo ikke just kendt for at kunne ligge ting fra mig. I´m the fucking queen når det gælder at bære nag, og så er jeg iøvrigt også pisse dobbeltmoralsk. (Jeg må godt, du må ikke-agtigt – og grunden er: Bare fordi).

Idag har jeg bare haft brug for at lukke af for alt. Trække mig ind i mig selv og rense hovedet og sjælen. Det fikses med en lang gåtur i regnen, i Rold skov. Hold kæft hvor er det stille derude. Skide være med regnen – der var stille. Jeg elsker at gå i skoven med min hund – min mand må også godt komme med. Stilheden, duften pga regnen og de latterligt smukke grønne træer. Det giver mig lidt ro i sjælen.

Den danske sommer er lige så utilregnelig som mig med en mani, så senere på dagen kom solen, og jeg er velsignet med den sødeste veninde. Hun kom sammen med en hendes hund, der ligner kæmpehundens tøjbamse. Vi smed begge hunde i bilen og kørte ned til vandet. Solskin, fjorden, en meget lille og meget stor hund, smøger og LATTER!!!

Hold kæft hvor kommer man bare langt med latter, og samtaler om ligegyldigheder mens man sidder på bagklappen af bilen og ser på sine hunde skide i det høje græs og soppe i vandet. Vi pjatter, griner, tager åndsvage billeder, og alle former for stress siver ud af kroppen.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.