Scary shit

Unikke Uniq

Har siden jeg var 3 eller 4 år gammel redet. Fra jeg var 15 år og helt op i start 30´erne, kastede jeg mig frygtløs op på alt der vrinskede og havde 4 ben. Har ikke tal på de gange jeg er smidt af, og de gange min mor skældte mig ud og sagde at NU var det slut! Jeg var simpelthen kommet hjem med for mange skader. Det var jeg så fløjtende ligeglad med, om jeg så skulle sætte mig op på krikken med et brækket ben. Jeg ELSKEDE det, og var hesten gal i potten var det bare sjovere. Har ikke redet dagligt i plus/minus 10 år.

Har fået lov til at ride på Uniq. Til at starte med var jeg simpelthen skræmt fra sans og samling. Troede at det ville være som at cykle; det sidder i kroppen. Det gør det så ikke!!! En ting er at min kondition er lige til at lukke op og skide i, og jeg var komplet smadret efter 5 min. i trav. Man bruger jo faktisk alle muskler i kroppen, og det skal jeg da også lige love for jeg kan mærke. Min ryg, mine tæer, mine lår og ja…selv mit skamben gør ondt!

Men jeg NYDER at komme i sadlen igen. Helt i mit tempo, og har nu siddet på ham et par gange, så jeg slapper mere og mere af. Skal lige lære ham at kende, hans signaler og hans bevægelser – der iøvrigt er ENORME! Han er så lækker, og jeg er SÅ glad for at han står til min rådighed.

img_9974

img_9972

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Scary shit