Small steps for mankind…

Velkommen

Det lyder kliché, men; ”Velkommen på Bloggen”. Jeg hedder Christina Winther, (49) og jeg er gift med Simon. Jeg er mor til to lækre møgunger, og mormor til det smukkeste menneskebarn. Ej at forglemme er jeg hundemor på latterligt højt plan til min Grand Danois. Ubetinget det bedste man kan gøre for sit skrøbelige sind, er i øvrigt at have et kæledyr – i min optik. Jeg gik så ud og fandt den største på markedet.

Jeg startede med at skrive på min blog for ca. 8 år siden. Ikke fordi at jeg ville, at hele verden skulle læse om mig og mit, men fordi jeg opdagede at det hjalp mig. Alle de krøller der var ”INDE I MIN HJERNE”, rettede sig lidt ud ved at få ting skrevet ned. Det er form for selv-terapi.

Min blog handler om hverdagen med krøller på hjernen, i form at min Bipolare lidelse, (Type 1), min "nye" diagnose med Kompleks PTSD, men i høj grad også om min opvækst med misbrug, vold og krænkelser. Jeg kommer ind på mit enormt lange forløb ved psykiatrien. Almen terapi, hypnoseterapi og mit forløb ved CSM. Bloggen handler også om mit ekstremt svære forhold til min familie og generelt andre mennesker, min angst, min K.PTSD og hverdagen med op- og nedture.

Tonen er bramfri og ”lige ud af posen”. Jeg håber du læser med fordi du ikke blot er nysgerrig, men også fordi du har en interesse i hvad der sker ”INDE I MIN HJERNE”.

De kærligste & krøllede hilsner fra mig til dig

/Christina

Der hersker vist ingen tvivl om at min hukommelse har været voldsomt præget af mine ECT-behandlinger. Nu vender den stille og roligt tilbage, efter jeg valgte at stoppe behandlingen. Jeg har stadig nogle små smuttere – men jeg farer ikke vild mere, og jeg kan faktisk huske hvad jeg lavede igår!

Jeg ville jo egentlig også gerne ha’ skåret ned på medicinforbruget. Det er så ikke gået helt efter planen! Er nu oppe på 5 forskellige medikamenter om dagen. Var før på 3 forskellige. MEN, er sluppet for den medicin der ødelagde leveren. Det var sådan set den vigtigste. Målet var også at få søvn, søvn og atter søvn. Har alt for længe ikke sovet ordenligt – og kinesisk vandtortur ville til sammenligning være en “walk in the park. Bonus er, at noget af det medicin jeg har fået, giver vægttab fremfor at give mig deller på steder, jeg ikke anede kunne have deller.

Fuck it…JEG FÅR ENDELIG EN TUNG SØVN!!

…og vigtigst er, at jeg kan mærke at jeg har det temmelig godt pt. (Omstændigheder taget i betragtning). Det går fremad. Mit humør er bedre, min tolerance er større – imponerende nok! Mit energiniveau er stigende, omend jeg stadig skal passe på. Får jeg lidt for travlt og bliver lidt stresset, så kommer straffen hårdt og brutalt. Ingen nåde vises. BOOM…ned og kysse gulvet!

Hvor meget medicin jeg end får, fjerner det heldigvis ikke min voldsomt charmerende personlighed, der emmer af sarkastisk, arrogant, bedrevidende møgkost. Come on, det er sgu da pisse charmerende.

Jeg vil ALLE dage være en elskelig møgkost, der fra tid til anden burde proppe min str 39 i kæften. Én der taler uden af tænke sig om, og en der bliver lidt høj af at smide verbale provokationer ud på må og få.

Jeg gør fremskridt. Fandeme! Den savnede ro er ved at komme og jeg kan gøre flere dagligdags ting på egen hånd. Idag talte jeg tlf med min psykiater for første gang i mere end 1 år. Simon har stået for det tidligere..men idag gjorde jeg det sgu selv.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.