Nu er det nu…

MANGE års ventetid er næsten slut. Det sker lige om lidt. Det sker i næste uge. Jeg har overhovedet ikke lyst. Jeg vil ikke. Jeg har overvejet at aflyse 1000 gange. Men jeg er nødt til at gøre det. Nu SKAL det være!!

Jeg brugte mange år på at skjule det. Det er tabu og noget man skammer sig over – men det er gået op for mig, at jeg ikke skal skamme mig over noget, jeg ikke selv har været herre over.

Jeg har også holdt det skjult af hensyn til familie og venner! Men jeg kan ikke længere tage de hensyn – det er på min egen bekostning. Jeg vil ikke mere gå på bekostning med mig selv!

Jeg blev sexuelt misbrugt fra jeg var ca. 4 år gammel til jeg var 16 år gammel. Dét traume har jeg gemt på i MANGE år… Det vil jeg ikke mere!! Familien ved hvad der er sket. Det er tilkendegivet af alle parter – men jeg har personligt ikke set mine “dæmoner” i øjnene.

Min far lever ikke mere, ej heller min mor – måske nu hvor de ikke er her mere, så bliver bare LIDT nemmere?!

Det er svært for andre at forstå hvordan jeg kan SAVNE og ELSKE et menneske der har forbrudt sig på mig, på den måde!! Men det er jo det, der nærmest er essencen af  overgreb.. Jeg besøger ikke deres grav. Jeg nævner dem yderst sjældent på sociale medier.. Men jeg savner min far. Jeg savner min mor! Selvfølgelig!

Jeg er skræmt fra sans og samling – og nu hvor datoen nærmer sig, bliver jeg endnu mere skræmt. Jeg har før forsøgt at starte et forløb op, men turde ikke følge det til døren..

Jeg skal nu. Jeg vil nu. Det er lige om lidt…. – og jeg vil gøre det på MIN måde!!

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.