Se nu den lille prut

Projekt sund livsstil

Jeg gentager mig selv, når jeg konstaterer at jeg aldrig tidligere skulle kæmpet med vægten. Aldrig!! Tværtimod, har jeg i mange år kæmpet med at tage på fordi jeg var for tynd.

“Christina, du har ingen røv, du har hul i ryggen” – “Christina du skal drikke fløde, du er så tynd”

Det er så ikke dét jeg har kæmpet med siden jeg blev pumpet med alverdens medicin, efter mit efterhånden ret omtalte møde med Arne Mejlhede – det er “old news” at medicin til sindet, giver fedme på kroppen. Nu kæmper jeg derimod med at komme af med vægten. Jeg har reelt set ikke anet hvad jeg har lavet i forsøget på at tabe mig siden jeg tog på for ca 6 år siden, og jeg anede ikke hvad det ville sige at være overvægtig – hvis man kan sige det sådan??!! Jeg købte stadig tøj i alt for små størrelser, fordi jeg slet ikke kunne finde ud af det, eller dreje mit hovede om at det ikke mere skal være en størrelse 36.

Jeg har været ked af det, men kunne ikke finde overskuddet til at gå helhjertet ind i vægttab og at dyrke motion. Jeg har aldrig før skulle dyrke motion – det var ikke nødvendigt. Jeg roede dobbeltsculler i flere år, men den bølge kan jeg altså ikke blive ved med at ride på.

Jeg har tabt mig det sidste stykke tid, og det er AWESOME….. men det er fordi jeg får Dex-amfetamin. Det giver madlede og øger forbrændingen. Tænkte først at; “Ja ja, det giver jeg ikke en dyt for“…. well…. Vi spiste frokost med gode venner i weekenden. Super lækkert med højt belagt smørrebrød. Halvanden stykke blev det til for mig, så sad det helt oppe i halsen på mig. Jeg har i forvejen haft det svært med at huske at spise, men nu er det endnu mere vigtigt pga medicinen. Der er gået fuldstændig sport i at lave små nemme portioner, og drikke Nutrilett så min krop får bare et eller andet. Jeg kaster vitaminer, ingefærshots og frugt indenbord. Proteinshakes, proteinbarer – og motion.

  

Jeg har meldt mig ind i et træningscenter hvor jeg for X antal kroner kan komme og gå som det passer mig, og det er udelukkende for at jeg kan komme derned når der er færrest mennesker. Formiddagen er pensionisternes mekka. De læser aviser, snakker børnebørn og hygger sig. Lidt senere blandes det med dét, jeg kalder ekskæresternes klub – Stakkels Thomas så helt forkert ud da jeg hilste… det er også kun 25 år siden vi var kærester haha…. Nu hilser vi bare høfligt på hinanden. Why not..?? 😉 Fik da også en hyggelig sludder med min gamle bankmand. Hilst på en jeg har redet med i mange år. Senere kommer de unge drenge der higer efter store overarme, og endnu senere de mødre der kan nå det inden aftensmaden. Jeg klemmer mig ind hvor deres færrest…

Jeg er vild med løbebåndet – det er i min optik dejligt manisk om man vil. Da jeg startede kunne jeg maks give den gas i 15 min. og så meldte blodsmagen sig – idag nåede jeg op på 40 min. Min hidtidige rekord. DET ER JEG LIDT STOLT AF!!! Maskinerne tager jeg lidt på slum, det vigtigste for mig lige nu er at få konditionen op, og få smidt nogle kilo. Har allerede smidt en bunke kilo, mere end forventet. Men afslører ikke en dyt før jeg er mål.

Har flere steder på nettet, set flere der kaster over den ene lede maskine efter den anden, og mister modet fordi det virker uoverskueligt. Men de har stadig tiden til at filme dem selv mens de gudhjælpemig smiler lummert til kameraet??!!

Hvem helvede stiller sig op på et løbebånd, går langsommere end en skildpadde på land og smiler til den filmende telefon???? 

(Hallo dame – der skal forbrændes til det gør lidt ondt)

Det er sikkert det helt rigtige for dem, men det føltes rigtigt for mig at få smidt de kilo først, og så bagefter koncentrer mig om at få kæmpe overarme, forbrænde fedtdepoterne omkring navlen og ikke kunne slå andre ned med mine mormor arme. Et projekt af gangen. – og skal jeg sgu nok smile kækt på løbebåndet, så det ser ordenligt ud til instagram.  …Men igen, nu har jeg jo heller ikke en røv på størrelse med Mars der skal arbejdes væk – jeg har “bare“ et bildæk af anden verden der skal væk.

Da jeg sidste år tabte 12 kilo jublede jeg helt åndsvagt – indtil jeg opdagede at det var pga sygdom og fnidderfnadder i min skjoldbruskkirtel. De kilo røg hurtigt på igen, da jeg fik behandlet “skaden”. Men det vægttab gjorde GODT NOK  også noget ved udseendet. Ikke på den “Ser jeg ikke godt ud” måde… Vægttab er lig med rynker – overalt. Jeg så pludselig væsentlig ældre ud, så det er lidt af en balancegang at ville tabe sig, men undgå rynkede baller. Send mail hvis du har løsningen 🙂

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se nu den lille prut