Reflektion

Jeg har ikke noget filter. Jeg har ingen stopknap. Jeg har meget få personlige grænser. Jeg taler når jeg burde tie stille. Jeg er nogle gange anmassende. Jeg er nærtagende. Jeg bærer nag. Jeg overtænker. Jeg er overfølsom. Jeg farer ofte for hurtigt i flint. Jeg dyrker konflikter til de tappet fuldstændig. Jeg kan være konfliktsøgende.

Osv… osv… osv…

– og jeg ligger det hele på denne blog!

Jeg har en meget lille omgangskreds, og det er helt efter eget valg. Dem jeg har tæt på mig, de er der af en grund. Jeg har en veninde, der som en af de få, der har en speciel effekt på mig. Når hun taler, så lytter jeg…. altid!! (Også når hun tror jeg ikke gør….)!

Jeg fik lidt at tænke over sidst hun dryssede visdom af sig.

Som ovennævnt har jeg – blandt andet – ikke noget filter, og det bærer min blog også præg af. Jeg får “afløb” via min blog. Alt det jeg brænder inde med kommer herind. Det er uanset om det er sygdom, relationer eller ja…. noget som helst. Intet er tabu. Har jeg haft noget på hjertet, kom det ud, og selvom jeg sjældent bruger navne, så har jeg jo altså stadig skrevet om “søster, datter, nevø og andre der står nært”…

Jeg har haft min blog i flere år, og har været så glad for den. Men min veninde talte og jeg lyttede…

Når jeg får afløb for vrede, sorg, frustration, savn og 10.000 andre følelser i forbindelse med mine relationer – omend de ikke nævnes ved navn, så bliver de ufrivilligt sat i en situation som de ikke selv er herre over. Jeg sætter dem i centrum af manegen, i mit cirkus, og de har altså ikke haft muligheden for at sige til og fra. De bliver udstillet, sågar ofte gjort til grin eller bliver udskældt. 

Jeg har jeg jo faktisk hele tiden været klar over det faktum, helt dum er jeg jo heller ikke. – og min familie har også også givet udtryk for det. Men jeg tror ikke jeg har været klar til at at LYTTE, jeg har bare været vred og ked af det.

Der ligger et helt livs konflikter, dårlig kommunikation og manglende respekt i min familie. Os alle i mellem på mange områder – det er ikke kun det sidste år hvor det har været rigtig slemt. Det kulminerede “bare”…. Jeg er den jeg er, fordi min baggrund er den den er, og fordi jeg er så uheldig at have en diagnose. De ting er med til min adfærd – men jeg fik altså noget at tænke over – fordi jeg har en diagnose eller en træls fortid behøver jeg jo ikke at være et røvhul der trækker mine relationer rundt i sølet.

Jeg lyttede, tog det til mig og vil have det i baghovedet fremover.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.