Udefinerbar

Skal/skal ikke

Jeg har nu været på Dex-amfetamin i nogle uger og konklusionen er lidt blandet.

Jeg har i snart flere år efterlyst medicin der kunne sagtne farten lidt mellem ørene, og det lykkedes faktisk med dex. Det var den underligste følelse og imponerende svært at vænne mig til. Det gik så vidt at jeg følte at jeg skulle trække samlede sætninger ud, og skulle lede efter ordene – har sågar småstammet. Det er hvad det er, tænkte at det bare var en overgang.

Jeg har ved lægen været til adskillige blodprøver og “dommen” er da lige til at lukke op og skide i. For at påvise hvad de ledte efter skulle mine tal være mellem 25 og 30. Begge blodprøver viste et rungende 30. Overgangsalderen!!!!! Jeg får de vildeste hedeture, hjertebanken og uro af anden verden – og en aaaaaanelse hysset!!!

Dex giver de samme bivirkninger. Hjertebanken, uro og hedeture. Pardon my french, men for satan jeg har været ramt. Har haft det som om mit hjerte var ved at komme ud af mit bryst. Svedte og havde det så varmt som stod jeg i en sauna i skidragt. Uroen føltes som havde jeg smidt mig i en myretue. Søvn var en by i Rusland. Var helt ødelagt da vi nåede fredag i sidste uge.

Min mand aflyste alle aftaler, og så droppede jeg dex øjeblikkeligt og gik direkte i seng. Natten til fredag, lørdag og søndag sov jeg hver gang mere end 12 timer. Jeg var fuldstændig smadret. Da jeg stod op søndag skulle jeg ikke mere hive samtaler ud, stammede ikke og den værste hjertebanken og hede var ovre. Overgangsalderen får nu frit lejde, og så må dex ellers vente på mine hormoner damper af.

Tænkte skal/skal ikke ifh til at fortsætte – men hormonerne tog over. Har det i dag, mandag MEGET bedre….. Er kommet ud af soveværelset, ud i det smukke vejr og i den grad udhvilet.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udefinerbar