Off the grid

Når jeg er presset på den ene eller den anden måde, så bider jeg fra mig – presses jeg yderligere; Så trækker jeg mig. Normalt skal jeg bare lige have et par dage hvor jeg forsøger at trække vejret ned i maven. Heeeelt ned i maven. Bruger tid på lige at vende det hele lidt rundt mellem ørene, mærker efter i maven og hjertet og bare være mig selv! Mit eget lille “pitty-party” og har lidt ondt af mig selv. Det må man iøvrigt godt!!

De sociale medier fylder rigtig meget i mit liv. Det er dér jeg, som alle andre, holder kontakten. Viser mine unger frem, viser barnebarnet frem og min kæmpe hund. Viser stolt frem hvor røv-lækre unger jeg har, hvor smukt et barnebarn jeg har, og min alt for store Grand Danois. Dertil bliver alt og INGENTING slået op!

Der har været en masse drama – baseret på hvordan jeg har tacklet visse situationer. Jeg har været PISSE sur og PISSE skuffet, og på trods af at jeg var i min ret i at blive PISSE sur, så tager jeg det tit til “next level”…. På et eller andet plan var min grænse nået – og nej, det tacklede jeg ikke ret godt. Jeg var ubeskriveligt vred og helt ude i hampen skuffet.

Jeg har LÆNGE været i mine følelsers magt!! – og afmagt!! Pt står jeg midt i at skulle re-diagnosticeres. Er jeg nu også bipolar?? Hele mit identitetsgrundlag er fuldstændig fjernet. Da jeg fik diagnosen for plus/minus 8-9 år siden, var det nærmest triumferende!! “Yes, nu har jeg forklaringen”.. Dér var forklaringen på galskaben – om man vil! Det fyldte ALT, i en lang periode. – også alt for meget. Heureka!! Jeg “dyrkede” min diagnose og brugte det ikke kun som forklaring, men også som undskyldning.

Mit forløb hos CSM – jeg gentager mig selv; Er det vildeste!! At jeg finder ud af at jeg har Kompleks PTSD vender det hele rundt. Des mere jeg/vi dykker ned i det, des mere bliver jeg sikker på at; MÅSKE, er jeg ikke Bipolar Type 1… MÅSKE er det KPTSD der hele tiden har været skurken??!! Det skal jeg nu til at finde ud af. Rigtig mange ting vil give mening, men det er sgu også lidt skræmmende.

Én ting er at skulle se alle fortidens dæmoner i øjnene – på helt helt helt tæt hold. Det tapper mig fuldstændig. Men en anden ting er at, jeg også skal have min hverdag til at fungere. De forgangne par uger har jeg trukket mig mere og mere ind i mig selv. Jeg har skulle ha’ styr på de 1000 følelser og tanker, frygten for hvad nu hvis, min vrede og skuffelse over drama, hvad jeg fejler – eller ikke fejler.

Jeg udtrykker mig allerbedst på skrift. (Syntes jeg selv), og derfor er det også et vigtigt remedie for mig at bruge min blog. Jeg har også brugt både Facebook og Instagram. Både med ting jeg ligger op ift min hverdag, men også med spydige quote’s – ikke nødvendigvis rettet med nogen, men også som en “alternativ” måde at udtrykke mig på. 40 mill billeder… 50 mill holdninger… 60 mill ligegyldigheder…

Men det er blevet FOR vigtigt!! Jeg tog mig selv i at tjekke sociale medier KON SE KVENT! Uden formål. Tog mig selv i at semi-stalke – hvad laver ham, hende og de?? Snage. Gå op i nogle mennesker jeg slet ikke burde skænke en tanke. Hvad fanden skal jeg inde på deres Facebook/Instagram??? – og hvad rager det folk hvad jeg har af meninger gennem et eller andet næsvist quote??

Pt er jeg på ekstremt “overarbejde”!! Jeg hverken hyler, vræler, raser eller noget som helst i den retning. Jeg skal arbejde lidt på den skuffelse, omend den er menneskelig – syntes jeg!! Det er vigtig at påpege… JEG syntes den er menneskelig. Mit overarbejde ligger i at bearbejde at jeg pt har TO former for traumer. Ét ift min far. Ét ift svigtet fra min mor/familie. Tager lige en ny diagnose oveni hatten…

Jeg har brug for at gå “off the grid”!!! Fjerne forstyrrende elementer som Facebook og Instagram. Fjerne de ting der ikke har et “formål”, der GIVER mig noget i hele det her forløb. Jeg skriver med de SØDESTE mennesker på de sociale medier, men det er ikke noget der der hjælper mig videre i min “rejse”… Ja, jeg mærker en vis omsorg og forståelse, men ingen evner at gå i dybden – og det skal de heller ikke.

Jeg nyder roen. Afgifter mig selv lidt, om man vil. Jeg har brug for det. Jeg er hverken ked af det eller deprimeret – eller vred for den sags skyld! Jeg er bare mig, der bruger enormt meget tid på at gå ture med kæmpe hunden, strikker og går lidt mere. Vitterligt det eneste jeg laver! – fordi det er dét jeg har brug for ❤

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.